Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fantasi over Temaer af Moses: ... i dens op- og nedflyvende Arpeggioer synes
den spillende og Instrumentet at fordoble sig. Fantasien er en lykkelig
Saloninspiration og giver Virtuosen alle Midler og Vaaben i Hænde til at erobre
sit Publikum, saaledes en fængslende Begyndelse, der straks spænder
Opmærksomheden, Virtuoskraftsteder, nydelige Italienermelodier, smukke Mellemsatser
o. s. v. — Naar Maestroen da rejser sig fra Klaveret, vil Publikum knap
give sig tilfreds, men forlanger højlydt, at han skal tage Plads igen. — Tilmed
indeholder Fantasien ogsaa værdifulde Steder, til hvilke vel ogsaa en Kender
med Fornøjelse lytter nogle Minutter ... og saaledes kan vi ialtfald ønske os til
Lykke til, at der ogsaa i Salonmusiken er traadt noget idérigere og mere
kunstnerisk kombineret i Stedet for det ganske ufrugtbare og indholdsløse, og i
denne bedre Art af Salonmusik maa Thalberg betragtes som en Matador." —
Chopin skriver (efter at have hørt Thalberg i Wien 1830): „Thalberg spiller
storartet, men han er ikke min Mand. Han er yngre end jeg, falder langt mere
i Damernes Smag, laver Potpourri over Den Stumme, spiller forte og piano med
Pedalen, ikke med Hænderne, tager Decimer lige saa let som jeg Oktaver og gaar
med Brystnaal med Diamanter." — Endelig kan Bubinsteins drastiske,
summariske Dom anføres, den lyder: „Thalberg den krøllede, den striglede, intetsigende,
perfekte Salon-Gentlemann" — modsat Liszts poetiske og imponerende Fremtoning
og Spil. ,
At Thalberg skattedes højt af det store Publikum, er nu intet
Under. Efter den tomme fingerfærdige (gelaiifige) Virtuositet, som
Kalkbrenner repræsenterer, mødte han frem med et langt mere
bredt, fyldigt og fantasifuldt Spil. Den overvældende Tonestyrke,
som han aftvang Instrumentet, var noget nyt, og paa en interessantere
og mere kunstnerisk Maade sammensmeltede han det musikalske
(det egentlige Melodiske) med det virtuose Element — to Ting, som
hidtil saa temmelig var holdt ude fra hinanden, og det saaledes, at
det Virtuose ganske havde haft Overtaget. Hans Hovedeffekt var
saaledes at spille Melodien med Tommelfingrene, medens de andre
Fingre omslyngede den med Arabesker (Arpeggier og Løb), der
spændte over hele Klaviaturet. Dette Nye virkede da ganske
imponerende. Det var for første Gang lykkedes at omskabe Klaveret
til et helt brusende Orkester. Og nu er det meget betegnende, at
denne Klaverets stolte Bravourspiller laante Emner til sine Fantasier
fra den samtidige efifektsøgende Store Opera (Moses, Hugenotterné);
medens man hidtil havde vendt sig til de sødere og blidere
italienske Operaer eller holdt sine Variationer o. s. v. i en Tone, hvis
Slægtskab med Opera-cotnique (Auber) ofte er ret nær. I det Hele
er Forbindelsen mellem Operaens og Klaverspillets Udvikling
umiskendelig og vel værd at lægge Mærke til. — Thalberg besad iøvrig
ved Siden af sin Bravour og Kraft ogsaa et stort Fortrin i et skønt
Anslag og en blød syngende Tone. Liszt siger anerkendende, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
