Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Begyndelsen af Fyrrerne. Den russiskfødte Storhertuginde, Maria Povlowna,
havde skaffet ham en glimrende Modtagelse i St. Petersborg, hvor hans
Sympati for Polen dog ikke var ret velset; 1842 fik han en, mere formel, Udnævnelse
som ekstraordinær Storhertugelig Kapelmester og ledede i denne Egenskab nogle
Koncerter, men endnu 1845 falder en Turné til Spanien og Portugal, og samme
Aar spillede Liszt ved Beethoven-Monumentets Afsløring Mesterens Es-dur
Koncert og ledede Opførelsen af en Kantate, som han havde skrevet til denne
Anledning; først 1847 ophørte Koncertrejserne endelig, og Liszt tog foreløbig fast
Ophold i det stille Weimar.
Med Opholdet i Weimar afsluttes altsaa væsentlig det Afsnit af Liszts Liv,
der var helliget den udøvende Kunst; naar alligevel Fremstillingen af hans
Kunstnerliv fortsættes her, hvor Talen egentlig er om Klavermusikens Udvikling og
Mestre, da sker det ikke blot for at undgaa en kedelig Sønderlemmelse, men det
kan afgjort forsvares, ti ogsaa fremdeles levede Liszt for Klaverkunsten dels
gennem sine Kompositioner, dels gennem sin storartede udstrakte
Lærervirksomhed. I Weimar samledes Skarer af Elever om ham, og selv om „Undervisningen’
for manges Vedkommende kun betød Erhværvelsen af et i Grunden lidet sigende
Stempel, saa udgik der dog fra denne Kreds fanatisk hengivne Elever, der bidrog
til atter at skabe en Kunstens Højskole i Goethes By, og disse Mænd og Kvinder,
af hvilke de betydeligste skal nævnes senere, bidrog jævnsides med
Liszts-Kom-positioner til, at Klavermusiken og da navnlig den, der fremtræder i
Koncertsalen, fremdeles afgjort bærer Lisztsk Præg.
Men forøvrig var Liszts Virksomhed i Weimar-Perioden langt mere alsidig
end en Klaverlærers. Han ledede Koncerterne paa en fortrinlig Vis, han var
Operaens Kapelmester og samvittighedsfuldt varetog han sine Pligter her, ja han
skabte ud af intet eller saare lidet en Kunstanstalt, der kom til at indtage en
Førerstilling i Tyskland. Ti med sin vaagne Aand, med sin Sympati for al
Nybevægelse og for alt Nyt og Stræbende, med sit revolutionerende Sindelag og
sin helt uselviske Kunstnerbegejstring gik han i Ilden for saadanne Værker, som
Samtiden havde forsmaaet eller plat forkastet, og han indførte Udlandets Kunst.
Schumanns Alrm/røi-Musik og Genoveva, Schuberts Alfonso und Estrella
genopvakte han, Raffs Kiinig Alfred, Peter Cornelius’ Barbier von Bagdad
fremførte han ved sin Autoritet, Berliozs Benvenuto Cellini, Rubinsteins
Ve sibiriske Jægere, J. P. E. Hartmanns Liden Kirsten indførte han i
Tyskland — for blot at nævne nogle Eksempler. Og i Koncertsalen slog han til Lyd
for Fr. Smetana, for Rob. Franz og Hans v. Biilow. Mest Betydning af
denne musikalske Propaganda fik dog Førsteopførelsen af Rich. Wagners Lohen-
~oiii Liszts trodsige Energi forte igennem besejrende al Modstand og med
et Held, der lod denne Opførelse blive dybt indgribende i Wagners Liv og
be-styrkede et nys grundet varmt Venskab mellem de lo Mestre. Om dette bærer
deres højt interessante Brevveksling Vidnesbyrd, der lader forstaa. at Liszt i
dette Forhold var den mest uegennyttige, trofaste og den, der besad en usvækket
Tro paa Vennens Geni; men samtidig staar Rich. Wagners dybe Beundring for
Liszt skrevet paa omtrent hvert et Blad.
Ved Siden af al denne Virksomhed fandt den aandelig og legemlig
forunderlig stærke Mester endnu stille Timer, som helligedes en udstrakt litterær
Virksomhed (i hvilken Liszt ogsaa ivrig kæmpede for de ham sympatetiske Bevægelser
i Samtidens Kunst, medens han ingensinde skrev en Linje til Forsvar for eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
