- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
660

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

schule in Berlin, som han engang bemærkede til en Dame, der
spillede Chopins g-moll-Ballade klart og rent, men traditionelt, og
uden at Hjærtestrængene kom i Bevægelse. — Liszt tog intet
Honorar for sin Undervisning, men antog ogsaa kun Elever, som
interesserede ham og hos hvem han sporede indre Kraft og Aand i
Forbindelse med særlige og udviklede tekniske Anlæg; og de
modtagelige gav han ved den Kraft, der udgik fra hans mægtige
Personlighed, den aandfulde Indvielse og Impuls til at virke ret i Kaldet!"

Ved Bedømmelsen af Liszts Kompositionsgærning, efter at han
havde ophørt med at optræde som Koncertspiller, kan man
vanskelig glemme, at han en saa lang Tid af sit Liv væsentlig var
udøvende Virtuos. Vistnok vilde det være taabeligt at nægte en
Virtuos Ret til at optræde som skabende Kunstner i en anden og
større Stil; men naar en Virtuos som Liszt i en mere fremskreden
Alder vender sig til saadan Komponeren, da kan det næppe
und-gaas, at Virtuosen lader sig fornemme ogsaa fremdeles, og det kan
ikke nægtes, at dette er Tilfældet i Liszts senere Værker — der
foruden Klaverkoncerten og Sonaten navnlig omfatter de kirkelige
(vokale) Værker og de symfoniske Digtninge.

Liszts Symfoniske Digtninge synes saaledes mere storslaaede
Improvisationer end uddybede Toneværker; virkningsfulde, bredt
anlagte Skitser, hvori Farverne er sat skarpt mod hinanden, medens
Afskygningerne mangler og Tegningen spiller en ringere Rolle.
Selve Idéerne er ophøjede og pathetiske nok. men et Blik paa
Titlerne vil straks belære om, at Liszt — en „litterær" Musiker
som andre Samtidige f. Eks. Berlioz og tildels Schumann — næsten
altid har søgt sig et Underlag hentet fra Digtningens Verden. Der
er Flugt og Fantasi, Energi og Intelligens, højtudviklet Kultur og
Kunstfærdighed nok i disse Orkesterdigtninge — undertiden ogsaa
vel meget af den mindre tiltalende Pariser-Holdning, med den
Verdensmandsposeren, den kendelige Behagelyst og den noget
theatral-skeUdtryksmaade, der aldrig helt forlod Liszt, efter at den i Ungdommen
havde faaet Tag i ham. — Det er selvfølgelig Uret, som sket er, at
kalde disse Værker forlorne og uægte; for Liszt var dette
upaa-tvivlelig den højeste og ærligste Sandhed; alt hvad han besad af
Kunstnerævne, satte han ind derpaa, og han skrev dem med
Ild-fuldhed og Begejstring. Men hans skabende Ævne var ikke stærk og
ejendommelig nok til disse store Opgaver, og det føles, at disse
Værker er udsprunget mere af en højt udviklet Kunstners Viljesakt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free