Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retning. Hans endnu ikke afsluttede Gærning vil blive omtalt i et følgende
Kapitel.
Joachim Raff fødtes 1822 i Schweitz, men opdroges i Stuttgart; hans
Forældres Kaar tillod ikke, at han blev Musiker, hvortil hans Hu tidlig stod;
han maatte først nøjes med blive Skolelærer. Hele Raffs Liv igennem synes pengelige
Vanskeligheder og Skuffelser af anden Art at have hæmmet og forringet hans
Musikergærning. Da han, opmuntret af Mendelssohn og Schumann og fra 1845
støttet afLiszt, endelig gjorde Musiken til sin Livsopgave, maatte han for at skaffe
sig et laaleligt Livsophold, komponere rastløs og
oftest i den Salonstil, som Forlæggerne forlangte, og
sonTlod hele Rækker af hans Værker blive
værdiløse. — Raff sluttede sig i øvrig nærmest til den
nytyske Skole (Liszt opførte som anført hans Opera
Kong Alfred, Biilow spillede hans Ting paa sine
Koncerter), men samtidig stod han kendelig under den
tidligere Musiks, navnlig Mendelssohns, Indflydelse,
og hans store og (i og for sig) betydejigere
Arbejder liynes at være Forsøg paa en Formidling
mellem de to Retninger. Raffs Begavelse var
imidlertid ikke betydelig nok til en gennemføre en slig
Mission (hvis Berettigelse og Mulighed vel i det
Hele var tvivlsom), og det langt overvejende Tal
af hans Værker i alle Musikens Arter er gaaet i
Glemme. De værdifuldeste, og de, der endnu fra
Tid til anden høres, er hans Orkesterværker —
— navnlig de halvt programmæssige Symfonier
Im Walde op. 153 og Leonore — samt Koncerterne (for Violin og for Cello). —
Raff, der ogsaa optraadte som Forfatter med Zur Wagnerfrage, var Liszts Kopist
og bistod denne med Instrumentationen af hans Værker efter Mesterens Skitser.
Han døde pludselig 1882 i Frankfurt am Main.
Peter Cornelius — en Brodersøn af den berømte Maler — var født i
Mainz 1824 og havde allerede studeret Musik under Dehn og Fr. Schneider
(se foran p. 579). da et Besøg i Weimar (1852) vakte hans Interesse for
Musikdyrkelsen der. Snart kom han til at staa Liszt saa nær, at han endog boede
hos ham og deltog som Oversætter i hans litterære Arbejde. Cornelius’ eget
litterære og poetiske Talent gav sig Udslag dels i forskellige Artikler og
Afhandlinger (for den ,nytyske’ Retning), dels deri, at han selv forfattede Teksten til
sine Operaer — sagtens tilskyndet dertil af Wagners Eksempel. Til sin
omhyggelig udarbejdede og fint humoristiske Libretto Der Barbier von Bagdad
skrev Cornelius en Musik fuld af Kunst og af Ynde, men Operaens Opførelse gav
som meddelt Anledning til Demonstrationer mod Liszt og dens ringe dramatiske
og sceniske Virkning gjorde det vanskelig for den at hævde sig paa de tyske
Operascener, hvor den dog stadig dukker op igen og mulig efterhaanden vil
vinde en fastere Plads ved sine musikalske Værdier. Cornelius’ andre Operaer
var i større (Wagnersk) Stil, men ingen af dem (Cid (1865) og Gunnlod, efterladt
ufuldført og først opført 1891) har vist sig at besidde nogen Livskraft. Cornelius’
poetiske og varmtfølte Sange (Weinachtslieder og Brautlieder) har derimod faaet
en ikke ringe Udbredelse. Den fulde Frugt af sine Ævner høstede Cornelius
næppe; han døde allerede 1874 som Lærer ved Miinchens Musikskole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
