Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spillede den offentlig. Kreutzers Spil udmærkede sig ved mægtig Tone, sikker —
om end ikke meget varieret — Bueføring samt Klarhed ogRenned i de
vanskeligste Passager; han savnede derimod Rodes Elegance og Ynde.
Som Komponist var han smagfuld, men mindre frodig end Viotti og Rode;
hans Læreværk: de 40 Etuder er el Mesterværk i teknisk og pædagogisk
Henseende, der ikke let vil blive fortrængt af noget andet.
Pierre Marie Francois de Sales Baillot (1771—1842) modtog allerede
som Dreng et afgørende Indtryk af Viottis Spil og blev senere hans Elev og ved
hans Indflydelse ansat ved Operaen. Baillot. der havde haft en beskeden
Ansættelse i Finansministeriet, opgav nu denne, optraadte som Koncertspiller og
blev Lærer ved Konservatoriet. Efter nogle Rejseaar stiftede Baillot i Paris
ypperlige Kammermusikkoncerter (1814). Han berømmes for sin store Tone,
sit ædle og dybtfølte Foredrag1) og fuldendte Teknik.
I Forening udgav de tre sidstnævnte Repræsentanter for den klassiske
franske Violinskole en Hethode de violon, der blev grundlæggende ikke blot for
Pariser-Konservatoriets Undervisning, men efterhaanden for al systematisk
Violinundervisning.
De betydeligste Violinistnavne af den franske Skole i de følgende Tider:
Lafont (1781—1839), Habeneck ,1781—1849) (se foran pag. 521), Alard
(1815—88), Mazas (1782—1849), Charles og Leopold Dancla og noget senere
Lamoureux (1834—99) og Colonne (f. 1838), der dog begge navnlig er kendte
som Ledere af store populære Koncertforetagender i Paris.
I Begyndelsen af Aarhundredet sattes alle andre Violinspillere i Skygge af
Paganini, der paa en mærkelig Maade imødekommer paa en Gang
Virtuosvæsenets og Romantikens Fordringer, en Kunstner, hvis meteoragtige Fremtoning,
som vi har set det, greb ind i Berliozs Tilværelse og paavirkede Mænd som
Chopin, Scbumann og Liszt.
Nicolo Paganinis (1782—1840) Livsførelse henligger i en Dunkelhed,
som han selv tildels ønskede at omgive den med. Denne sære Romantiker og
gode Reklamør havde ikke noget imod, at man, naar han pludselig og uventet
forsvandt fra sine Triumfers Skueplads, fortalte og troede, at han var hensat i
Fængsel for Mord paa sin Elskede, ikke heller at der verserede allehaande
Spøgelsehistorier om, hvorledes han havde solgt sin Sjæl til Fanden for at opnaa
en fænomenal Virtuositet — osv. Som færdig Violinspiller dukkede Paganini op
kun 14 Aar gammel; sin Teknik, som han havde skabt sig_ ved Selvstudium,
øvede og udvidede han med Jærnflid og naaede stadig mere og mere forbavsende
Resultater. Fra 1805 gik han paa Kunstrejser, havde derefter nogle faa Aar en
Stilling som Soloviolinist i Lucca, mpn fra 1809 levede han et frit, men uroligt
og oprivende Kunstnerliv. Han gennemrejste hele Evropa og modtoges overalt
med saa stor Jubel og Forbavselse som nogen af de Virtuoser, vi hidtil har hørt
om; hans mystiske Personlighed og fantastiske Udseende*) bidrog vel noget til
den utrolige Opsigt, han vakte. „Man strøede Guld for hans Fødder og mente
*) Baillot indskrænkede sig ikke som de fleste Virtuoser til kun at foredrage egne Ting.
*i Marx skildrer i sine „Erindringer14 Paganinis ydre Fremtoning ret anskuelig: JHed uhørlige
Skridt ligesom uforudset var han kommet ind og stod paa sin Plads pludselig ligesom et
Aandesyn — og Mængden stirrede aandeløs paa den dødblege Mand med de dybtliggende
Øjne, der funklede som sorte Diamanter i det blaalig Hvide, med den dristig tegnede
romerske Næse og den bejthvælvede Pande, hvorover de sorte, vildt uordentlige Lokker faldt
ned — denne Mand virkede som en Troldmand ikke paa mig alene, ikke paa denne eller
hin, men paa alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
