Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fantasier var forbi; han følte det unge Blod røre sig i Aarene, lian var en
Yngling med Trang til Livsnydelse med hæftigt Begær efter at naa vidt frem i
Verden — paa Midlet kom det nu ikke saa meget an. Det „unge Tyskland” havde
smittet ham med dets Dyrken af den „sunde Sanselighed” og „frie Kærlighed”,
navnlig Heinrich Laubes Skrifter havde paavirket ham; han nævner selv, at
Laubes Das junge Europa og Heinzes Ardinghello spøgede i hele hans Legeme.
Et flot og glad Studenter- og Kunsterliv fuldt af Vid og dristig Aandrighed var nu
det største for ham. og han „opgav sit Forbilled Beethoven”, til Fordel for Italienerne
og Franskmændene, der med „den store Sukces”, som det jo mest gjaldt at gribe,
oversvømmede hele Europa. Med disse Anskuelser lagde han paa en
Sommerrejse til de bøhmiske Badesteder Planen til sin næste Opera Das Liebesverbot1),
en fri Dramatisering af Shakespeares Lystspil: Lige for Lige. Teksten skulde
i sin Tilslutning til det unge Tysklands Livsanskuelse være et dristigt Slag i
Ansigtet paa Filistrene. I sin Komposition deraf brød han sig ikke om at
und-gaa Mindelser om italienske og franske Operaer, hvis Scenevirkning han just
lærte yderligere at kende, idet han (1834) blev Musikdirektør ved et
Operaselskab (det Beethmannske), der da gav Forestillinger i Magdeburg — „disse Operaers
Orkestereffekters Fiffighed og Praleri forvoldte mig en næsten barnlig Glæde,
naar jég stod ved Dirigentpulten”2). Forbillederne var da vel nærmest Meyerbeer
og Auber samt Donizetti og Bellini, af hvilke dog kun den sidste vakte nogen
virkelig Sympathi hos den unge Kapelmester (han havde 1834 skrevet en Artikel om
og for Bellini i Laubes Zeitschrift fur die elegante Welt). Da Operaen var
færdig og skulde opføres (i Vinteren 1835—36) stod imidlertid Beethmanns Selskab
paa saa slette Fødder, at Wagner ikke blot nødtes til at opgive den forventede og
haardt tiltrængte Beneficeforestilling, men i største Skyndighed maatte bringe
Operaen frem uden fornødne Prøver, saaledes at Opførelsen blevet Kaos, af hvilket
„intet Menneske kunde faa det ringeste Begreb om Tingen; alligevel blev det, der
bare gik halvvejs godt, livligt applauderet”.
Den Tid, der fulgte efter Magdeburger Selskabets Opløsning, var fuld af den
pinligste Bekymring og Kamp for Udkommet. Wagner synes at have ladet sig
forlede af sin faste Ansættelse til at begaa de Extragavancer, som den lille og
kedelige Officers- og Købmandsby tillod, og nu „trykkede Pengenød og Gæld fra
alle Sider”. Tilmed havde han forlovet sig med Magdeburger Theatrets smukke
„Elskerinde” M_inna Planer og higede mod Ægteskabet. Forsøg paa at faa
Das Liebesverbot opført i Berlin og i Leipzig mislykkedes, og Wagner tog da
mod et Tilbud fra Königsberg, hvor han giftede sig og blev et Aar, der optaget
af Kapelmestergærningen og af de ynkeligste Bekymringer ganske gik tabt for
hans Kunst. Wagner har selv udtalt, at han „giftede sig i hæftig Egensind, pinte
sig selv og andre under det triste Indtryk af et fattigt Hjem og geraadede i en
Elendighed af den Natur, der ødelægger Tusinder og atter Tusinder.” Hans
Hustru var en brav Kvinde, der kærligt og trofast delte meget ondt og lidet
godt med sin Mand, men af hans Geni havde hun kun ringe Forstaaelse, og hun
var en begrænset og fantasiløs Natur, der ikke kunde følge Wagner i hans *)
*) Da denne Titel ængstede Censuren, der vogtede paa enhver Bevægelse fra det unge
Tyskland, fik Operaen ogsaa Navnet Die Novice von Palermo.
*) Liebesverbot blev ingensinde senere opført; en Plan om at genoptage den i Miinchen —
mere som en Kursiositet — strandede ikke saa meget paa den latterlige og aabenlyse
Efterligning af Donizetti og andre hin Tids populære Komponister ... som paa Librettoens
frivole Karakter (Finks Meddelelser om VogZs Udsagn I, p. 4o).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
