Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(1S37)1) efter Kønigsberger Theatrets Fallit — med al deres Intrigeren og hule
Forfængelighed drev ham efterhaanden ud i en^ enspm Tilbagetrukkenhed, i
hvilken Drømme oin et Theater af det gammelgræskes Idealitet blev levende i ham.
Medens delte Smags-Omslag foregik hos Wagner, faldt — under et Besøg
i Dresden — Bulvvers ogsaa i Tyskland meget yndede Roman Rienzi ham i Hænde
og dette Stof slog ned i ham. Han besluttede at benytte det til en Opera, der
ikke skulde beregnes paa et lille Provinstheater, men paa en Verdensscene —
hermed vilde han paa engaDg sætte sig selv en virkelig stor Opgave og samtidig
med ét Greb vinde det afgørende Sceneheld, hvortil han moralsk og pengelig trængte.
De to første Akter blev skrevet i Riga, — samtidig med at Indstuderingen af
Mehuls Joseph „hævede og forædlede’ ham, — men da Kontrakten med Theatret
nu løb ud, og da stigende Gæld gjorde ham Opholdet i Riga utaaleligt, farlod han
(af Frygt for Kreditorerne) hemmelig Byen om Natten med sin Hustru, sine
Partiturer” og sin store Hund for at gaa ombord i et Sejlskib, der skulde føre
dem til London. „Denne Rejse vil evig blive uforglemmelig for mig; den
varéBéTre’ og en halv Uge og var rig paa Uheld .... en Gang saa Kaptajnen
sig nødsaget til at løbe ind i en norsk Havn. Turen gennem de norske Skær
gjorde et vidunderligt Indtryk paa min Fantasi, og Sagnet om den flyvende
Hollænder (med hvilket Wagner alt forhen havde syslet som Operasujet), fik,
saaledes som jeg havde hørt det af Matrosernes Mund, en bestemt og
ejendommelig Farve, som de oplevede Søæventyr alene kunde give det.“ Af disse Linjer
fremgaar det, hvorfra den forunderlige Naturkraft og ejendommelige Kolorit i
Den flyvende Hollænder stammer.
Efter et kort Ophold i London og et længere i Boulogne sur Mer, hvor
Wagner stiftede Bekendtskab med Meyerbeer, naaede han endelig sin Rejses
egentlige Maal — Paris.
Wagners Ophold i Frankrigs Hovedstad, der varede i to og et halvt Aar,
blev en Række Skuffelser for ham uden noget nævneværdigt Resultat. — Fra
Meyerbeer medbragte han Anbefalingsskrivelser til Habeneck, Sehlesinger (en stor
Forlægger) og Direktørerne for den store Opera og for Theutre de la Renaissance, —
overalt modtoges han med fransk Høflighed og mange gode Tilsagn, men derved
blev det ogsaa. Alt det positive, han opnaaede, var, at Habeneck opførte en af
hans ældre Ouverturer2) og at Theåtre de la Renaissance stillede en Opførelse af
Novicen fra Palermo i Udsigt — af dette sidste blev der imidlertid intet, da
Theatret forinden gik fallit — og om Meyerbeers Anbefaling til dets Direktør
var mere end „en daarlig Vittighed’ lader sig ialtfald betvivle3). Det stod klart
*) Sin Kapelmestergærning drev Wagner med stor Kunstiver og Pligtopfyldelse. Paa en Tid,
da en trist Slendrian herskede selv i store Byers Operahuse, hævdede og gennemførte
Wagner det samme Princip, som han hele Livet blev tro, og som burde være ledende for
enhver Operaleder, at Opførelserne ikke skulde give et sjusket og omtrentligt Billede af
Operaen, men et omhyggeligt og stilfuldt, saavidt mulig fuldkomment. Direktøren klagede
da over de Krav, Wagner stillede til hans Personale: „Han plager dem med uophørlige
Prøver. Intet er ham godt nok, intet fint nok nyanceret.“
2) Indirekte fik Habenecks Konservatoriekoncerter Betydning for Wagner, idet Opførelsen der
af Beethovens niende Symfoni satte hans Sind i en saadan Bevægelse, at den kan siges
at have inspireret ham til den mærkelige Komposition Ein Faust-Ouverture, der
oprindeligt var tænkt som første Sats af en stor Faustsymfoni, og som skulde fremstille „den
ensomme Faust“. Dette Musikstykke, om hvilket Btilow siger, at hver Node er skrevet med
Digterblod, er klassisk i Formen, men det første, hvori Wagners Personlighed kommer stærkt
og selvstændig til Gennembrud.
8) Jfr. Dannreuther i Groves Dictionary of music, hvor bl. a. ogsaa henvises til, at Scribe
benyttede en vigtig Scene af Rienzi i Profeten uden at angive sin Kilde. I det Hele vil
Illustr. Musikhistorie. H. 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
