Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„dramatisk Ballade", opførtes i et Træk som en mægtig Akt1). I
Forhold til dette, at Wagner her for første Gang betræder den
Vej, der førte til Operaens Revolution, er de musikalske
Paavirk-ninger efter Weber og Marschner for ringe at regne. Men ved
Siden af dette Ny og det Ny i den ejendommelige kraftige
Natur-baggrund for Operaen bør ogsaa peges paa det Ny i Sentas
Skikkelse. Hun var en hel anden Skikkelse end den stille sværmeriske
Agathe eller den borgerlig ængstelige Anna (i Hans Heiling). Hun
var en fantastisk Skikkelse, hvis romantisk-mystiske Drag mod
Hollænderen var at en egen ekstatisk Art, og hvis Offerdød hævede
hende i en anden ophøjet Sfære. Hun er den første Repræsentant
for de overjordisk elskende Kvinder, der rundt om i hans Værker
staar som Symboler paa en dyb sjælelig Trang hos Wagner. Men
hun er ikke fuldt forklaret i Wagners Digt eller Musik, hun saa lidt
som Hollænderen er det. Den flyvende Hollænder staar da mindre
som et fuldfærdigt Kunstværk end som en værdifuld Skitse fra en
genial ung Mesterhaand. —
Saavidt mit Kendskab rækker, formaar jeg ikke at opdage nogen Kunstner,
i hvis Liv en saadan Omvæltning kan paavises som den, der findes hos
Forfatteren af disse to Operaer, af hvilken den første næppe var endt, da den anden
allerede næsten forelaa færdig — saaledes skriver Wagner selv senere om Rienzi
og Hollænderen — og han har Ret. Men Publikum følger ikke let en saadan
Omvæltning og kun faa tyske Scener vovede sig i Lag med Den flyvende
Hollænder; blandt dem Kassel, hvor Spohr — den gamle Romantiker — tog sig
varmt af Operaen, der interesserede ham i højeste Grad, da „den øjensynlig er
skrevet i ren Begejstring, hvorfor han er særlig spændt paa dens Indstudering."
Wagner lod da hengaa en Del Aar, inden han atter henvendte sig til Publikum.
Embedsgærningen i Dresden optog ham desuden fuldtud, og han fik i disse Aar
Lejlighed nok til at aflægge Vidnesbyrd om, at det „evropæiske" i hans Tendens ganske var
veget for det ægte tyske Sindelag, hvad ogsaa Den flyvende Hollænder er
Vidnesbyrd om. Hans Begejstring for tysk Kunst og Følelsesliv lyser ud af den Tale,
han holdt og den Musik, han havde sammensat ved Overførelsen af Webers
Lig fra London til Dresden (Decbr. 1844, jfr. foran pg. 460) — en Sag, for
hvilken Wagner havde været en ihærdig Forkæmper — og satte en herlig og
betydningsfuld Frugt i den geniale, med uhyre Flid og Energi og den dybeste
Forstaaelse forberedte Opførelse af Beethovens 9de Symfoni — en Stordaad,
der jævnsides med Liszts og Clara Schumanns Koncertspil bidrog til at generobre
for Musikens Verden den miskendte og selv af fremragende Musikere
misfor-staaede „sidste" Beethoven (jfr. om Opførelsen foran pag. 319 Note 2). Sin
Kærlighed til tysk Kunst fastslog Wagner yderligere ved i Koncertsalen at fremdrage
Bachske Motletter og i Operahuset at føre i Marken Weberske Værker (der-
b Saaledes opførtes Operaen første Gang i Sommer 1901 i Bayreuth, som det
synes med glimrende Virkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
