Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musik. Mendelssohn fremhæver TawnAatar-Ouverturen som et afskrækkende
Eksempel, medens Schumann staar underlig vaklende her—som overfor
Ber-lioz — han angriber hæftigt efter den første Opførelse, kalder saa sin Dom
tilbage et Par Uger elter og naa’r atter lidt senere til den Erklæring, at
Tannhauser indeholder meget dybt og originalt og er hundrede Gange bedre end
Wagners tidligere Operaer — men denne Dom bliver heller ikke staaende:
en Aarrække senere er Musiken „ringe, ofte dilettantisk, holdningsløs og
modbydelig . .. Fremtiden vil ogsaa dømme her.“
Med denne ulykkespaaende Profeti staar Schumann ret ilde. Fremtiden
har dømt, men Dommen baade over Ouverture og Opera gaar tværtimod, hvad
Schumann, Jahn, Hauptmann og de ringere Aander ventede. — Ene blandt de
kendte Musikere staar Ludvig Spohr med sin Gammelmands Sympathi og
Forsøg paa Forstaaelse af det fremadskridende unge Geni. —
At Wagner nu ikke mere betragtede Tyskland som en lille
Del af Verden, men først og fremmest følte sig som Tysker
frem-gaar tydeligere end noget af TVrøMAcntser-Digtiiingen, hvis Romantik
er ægte tysk og hvis symbolske Midtpunkt er den minderige
Wart-burg, hvor Sangerkampen er som en Hyldest til middelalderlig
national Digtning ligesaameget som til Kærligheden, der — atter
ganske tysk — sættes under Diskussion og behandles i abstrakte
Betragtninger, foredragne i brede fritdeklamerende Satser, medens
en samtidig Komponist af ikke tysk Skole sagtens vilde have
benyttet Lejligheden til en Konkurrence i bel canto og
Koloraturfærdighed.
Men saa tysk Tannhauser er i sin Grundfølelse, har dog de
kosmopolitiske Erfaringer og mulige Forfængsler mod Verdenssukcessen gjort
sig gældende ved Udarbejdelsen. Den flyvende Hollænder var som en
fantastisk Ballade sunget for en Kreds af Forstaaende, Tannhauser
en stor romantisk Opera, anlagt saaledes, at den — hvad først
senere skulde ske — kan gaa Verden rundt. Wagner selv
indrømmer, at i Tannhauser „endnu“ er den fastslaaede Form for
Melodi kendelig, og de gamle Operaformer (Cavatine, Duet, Septet,
Kor, Marsch etc.) saavel som den store Operas Optog og Ballet er
her til Stede kun i mere beaandet, ofte udvidel og stedse
kunstnerisk motiveret Skikkelse. Men man vil lægge Mærke til, hvorledes
alt er underlagt den dramatiske Idé, hvorledes f. Eks. Korene, der i
Hollænderen tildels endnu var en operamæssig Tilføjning (Spindekoret),
her vokser naturlig ud af Dramaet, og Tannhauser er derhos fuld af
scenisk Afveksling og af de stærkeste virkningsrige Modsætninger og
dog et fastsluttet Kunstværk, hvori alle Led passer nøje sammen,
og ved Hjælp af store og anskuelige — digteriske og musikalske — Mo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
