- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
714

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Digtning* færdig og lader den trykke som Manuskript til Uddeling blandt
Vennerne, hos hvem den dog til hans Skuffelse kun delvis vakte den ventede
Interesse og Deltagelse.

Alligevel tog Wagner med fuld Sjælsoptagethed fat paa
Kompositionen af Nibelungen-Bing. En Badekur og et Ophold i
Norditalien havde styrket ham legemligt og en lidt spirende Interesse
for hans tidligere Værker (Opførelser af Tannhaiiser og Hollænderen)
gav hans Sjæl Spændkraft. Et Besøg af hans begejstrede Tilhænger
Hans v. Bulow, der studerede Dirigent-Kunsten hos Wagner i
Zurich, har sagtens ogsaa bidraget til en muntrere Sindsstemning1).
Saaledes blev da Rheingold komponeret paa et halvt Aarstid (til
Maj 1854) og Die Walkiire, der straks efter toges i Arbejde, forelaa
afsluttet i Marts 1856. Paa hans elskværdige Humør kunde man
mærke, at han var tilfreds med sit Værks Fremskriden, skriver
Fru Wille1 2 * * 5). Samtidig med dette Arbejde havde Wagner dels
bi-staaet ved Zuricher Theatrets Operaforestillinger (med Biilow ved
sin Side) dels efter Indbydelse dirigeret nogle Koncerter i Philharmonic
Society i London (Foraaret 1855), dels endelig i Zurich bragt en større
Musikfest i Stand, ved hvilken Brudstykker af hans Operaer
fremførtes. — Kredsen af hans Venner udvidedes yderligere og navnlig
blev Bekendtskabet med Digteren Herwegh dybt indgribende i
Wagners Sjæleliv, forsaavidt som det var denne, der først opfordrede
Wagner til at gøre sig bekendt med Schopenhauers filosofiske
Skrifter, idet han hos denne store „Pessimist0 sikkert vilde finde
meget Aandsbeslægtet — og snart havde Wagner „med uhørt
Hurtighed i Opfattelsen gennempløjet Schopenhauers Værker —
han forbavsedes over den her løste Verdensgaade. Verdensforsagelse
og Askese — dertil skulde Menneskeheden naa.“ Saaledes skriver
Fru Wille — i Virkeligheden var Wagner ligesom forberedt til at mod-

1) Forøvrig dannede der sig ombring Wagner en Kreds af Venner, der gjorde
bam Opholdet i Zurich ret behageligt, som bistod ham i mere end én Ret-

ning og tildels ogsaa kom til at staa ham nær i aandelig Henseende. Blandt
disse Venner skal fremhæves Musikerne Baumgartner og Alex. Muller,

Journalisten Wille og Hustru (fra Hamburg) og den rige Købmand Wesen-

donck og hans smukke begavede Hustru, for hvem Wagner nærede
særlig Sympathi, og hvem han tilegnede den saakaldte Album-Sonate for Klaver.

5) Til andre Tider var Wagner dog saare lavmodig: i Juni 1854 skriver han
til Liszt: Intet af mine sidste Leveaar er gaaet til Ende for mig, uden at
jeg ihvertfald én Gang bar staaet lige paa Grænsen af en Beslutning om
at gøre en Ende paa mit Liv ... jeg kan ikke leve som en Hund ...o. Ign.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free