Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og ment dermed at føre et vægtigt Slag mod ham. Man kan
for-saavidt have Ret deri, som hans fysiske Tilstand til en vis Grad
var dekadent. Han var stedse saare nervøs. Aldrig var han i
Ro: allerede det tørre politimæssige Stikbrev, der udgik 1849,
betegner ham som „rask og hurtig i Bevægelse ogTale“; under
Samtaler, som han yndede at gøre til Monologer, var han i rastløs
Bevægelse op og ned ad Gulvet. Ved Maaltiderne undte han sig
knap Stunder til at tygge Maden — naar han da overhovedet
huskede Maaltiderne, thi hans Optagethed var undertiden saa stor,
at han glemte dem, og den Afbrydelse, de voldte, var ham en Plage,
der atter formørkede mangen Time for hans første Hustru. Wagner
led derhos fra sin tidlige Ungdom af en Ansigtsrosen, der aldrig
forlod ham og som til Tider — og ofte med korte Mellemrum —
pinte ham, saaledes at han lukkede sig bort fra alt
Menneskesamkvem. Og det meste af sit Liv plagedes han af en Underlivssvag-
grebet dybere ind i Wagners Liv eller paa noget Punkt bar paavirket ham,
medens det Omvendte i høj Grad har været Tilfældet. Alligevel indeholder
Wagnerlitteraturen i Tyskland paa Grund af den ubændige Dyrkelse
dersteds af Nietzsche talrige Skrifter og lange Afhandlinger om dette Forhold.
Og navnlig efter Nietzsches barnagtig-hidsige Pamflet mod Wagner: der
Fail Wagner, er den berømte Filosof i høj Grad taget under Armene af
alle Wagnermodstandere, der i ham endelig fik en Forbundsfælle med et
virkeligt Navn. Et kuriøst, men lidet opmuntrende Faktum er det ogsaa,
at det eneste Skrift af den mægtige Wagnerlitteratur, der er indført paa
dansk Bogmarked (i Oversættelse af Fritz Bendix, der rigtignok tildels
tager Afstand fra det), netop er dette Stridsskrift.
I Virkeligheden er det forstaaeligt, at Wagner, der, da Nietzsche kom
til ham, havde skrevet de fleste af sine Musikdramaer og større theoretiske
Skrifter, ikke kunde paavirkes af ham, men kun se en prægtig Kampfælle i
den unge begejstrede og højtbegavede filologiske Professor, der under
mægtig Indflydelse af wagnerske Kunstidéer skrev særlig sin Geburt der
Tragedie og Wagner in Bayreuth, og ligesaa forstaaelig er det, at Nietzsche
maatte skille sig fra Wagner igen, han, der levede sværmerisk for Idéen og
foragtede dens Virkeliggørelse (i Bayreuth), han, der ganske modsat
Wagner, var gudløs, haanede Medlidenhedsfølelsen, beundrede det 18.
Aarhun-dredes Aandsklarhed i Frankrig og i Grunden spottede alt „Tysk“. Bruddet
maatte komme, og det kom voldsomt paa Grund af Nietzsches spirende
Sindssyge; hans oprevne Nerver taalte ikke mere de betagende Indtryk af
Wagners Musik, ja, han ræddedes maaske rent fysisk derfor. Med lidt
Bitterhed lod Wagner da Nietzsche glide ud af sit Liv, men Nietzsche
vedblev, ligesaa længe hans Aand var nogenlunde klar, at være som besat af
Wragner. Endnu 1888 — længe efter den hæftige Fornægtelse af Wagner
og efter dennes Død — roser Nietzsche sig særlig af at have været
Wagners Ven (jfr. Georg Brandes samlede Skrifter Bd. VII, pag. 647 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
