Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nægter sig imidlertid heller ikke her. Dels er Mestersangerne det
det komiske Sidestykke til Sangerkrigen paa Wartburg, dels møder
vi atter de samme livsfornægtende Tanker som i Tristan og
Nibe-lungenring hos Hans Sachs, der meget karakteristisk, i den nu kendte
Skikkelse med Sachs’ Syn paa Verdens Forfængelighed (den
betydningsfulde TFaAw-Monolog i 3. Akt) og hans blide Resignation
overfor Eva, er en senere Omdigtning væsentlig forskellig fra, hvad der
rummedes i det oprindelige Udkast. Men denne samme Hans Sachs
optræder ogsaa i sin milde Menneskekærlighed som den, der
beskytter Walther Stolzings unge Elskov og unge naturkraftige Kunst.
Han er den eneste, der med Sympathi hører paa Walther, naar
denne i ungdommelig Trods og Begejstring synger op mod hele
Lavet; og det usigelig skønne ved denne Digtning er just den
overlegne Harmoni, hvormed Wagner ved Siden af sin Spot over den
stivnede dogmatiske Kunst og de nøgterne indbildske
Smagsdommere1) lader Hans Sachs træde formildende mellem den nye Kunst,
som han aabner Armene for, og den overleverede Kunst, som han
kræver Agtelse for (Verachtet mir die Meister nicht). Den sidste
Halvdel af tredje Akt, Mestersangernes Slutning, er en af de
skønneste og pompøseste Apotheoser til Kunsten, og over hele Digtningen
hviler en uforlignelig Stemning af tysk Middelalder, hvortil den i og
for sig lidt barnlige Humor — ejendommelig for Wagners Naturel —
staar nydeligt i sin Naivetet.
Ved flere Traade er Parsifal endelig knyttet til Wagners
fore-gaaende Værker, til Lohengrin og til Nibelungenring
(Siegfried-Skik-kelsen)2). Parsifal er den aldrende Mesters afklarede Livsopgør.
Den bærende Idé deri er Medlidenhed, Det er mere end
sandsynlig, at kristelige Idéer har paavirket Wagner til denne Digtning —
af den Grund har det frastødt de rene hedenske Skønhedsdyrkere
og samtidig som „Teaterstykke”, hvori den hellige Nadvere
fremvises, forarget de Ortodokse. Ortodoks er Wagner nemlig ikke i
dette sit Værk saalidt som nogetsteds, og det er ligesaa meget
buddhistiske som kristelige idéer, der har foresvævet ham ved dets
Undfangelse. De bevægende Idéer i Parsifal er ikke heller meget *)
*) Wagner benævnede selv for Spøg Beckmesser: Hanslick, da han de første
Gange læste Digtet i Vennekredse.
*) Oprindelig ogsaa til Tristan og Isolde, idet det første Udkast indeholdt en
Scene i sidste Akt, hvori Parsifal aabenbarede sig for den dødssyge Tristan
og da netop som Udtryk for den fuldstændige Frigjorthed for Livsbegæret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
