- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
745

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stemte Metodik afløst af en fri „Talemelodi“. en bred karakterfuld
Metodik, der er udsprunget af Digtets Ord og ikke mere har noget
af det vokalt bravour- eller koncertmæssige i sig. Og hertil
kommer endnu en aandfuld og malende Instrumentation, der, idet
den optager det overleverede i sig, stolt skrider vidt forbi, hvad
Forgængeren har ydet, og endelig en poetisk og dristig Harmonik,
en frodig Kontrapunktik og en rigt pulserende Rytmik. — Man
forskrækkedes over saa meget nyt, navnlig lod man sig daarlig
forsone med Opløsningen af de traditionelle Former indenfor Operaen,
og man talte om det Wagnerske Musikdramas Formløshed. I
Virkeligheden har Wagner ogsaa i ren musikalsk Henseende med
lykkelig Genialitet skabt en ny, mægtig og fast Form for Operaen, idet
han sammenfatter til en sluttet Helhed det melodiske og andet
musikalske Stof, som tidligere Operakomponister stillede Side om
Side uden indre eller ydre Forbindelse i de skarpt begrænsede
Numre, der hvert for sig udtømte hele sit musikalske Indhold.

Et betydningsfuldt Middel til at skabe denne Sluttethed var
Anvendelsen af Ledemotiverne. Baade logisk og teknisk er dette
Kunststykke blevet grundigt misforstaaet. Og dog var ikke heller
dette noget absolut Nyt i den dramatiske Musik. De spredte
Spor deraf i den ældre Opera synes for tilfældige og maaske
ubevidste til at have Vægt; men ganske maalbevidst finder vi
Ledemotivet anvendt hos Weber og hos Berlioz (i hans
Instrumentalværker). Dog selv hos disse Komponister naar Ledemotiv-Tekniken
langt fra den fine og aandrige Udnyttelse, den rige Kombineren som
hos Wagner. Forgængernes Forsøg synes her kun famlende, undertiden
næsten naive. — Ledemotivet er et i Reglen kort, udtryksfuldt og
let fatteligt jnusikalsk Motiv af en vis stærk Oprindelighed og
melodisk og rytmisk Kraft. Dette Motiv er ingenlunde, som man har
sagt det, knyttet direkte til hver af de optrædende Personer, saa
at det bebuder hans Ankomst og følger hans Ageren — „hænger
ham ud af Munden som Sedlerne paa de gamle Alterbilleder" —
det er tværtimod kun undtagelsesvis saaledes knyttet til en enkelt
Person; flere Personer i Dramaerne har tværtimod forskellige
Ledemotiver, ti disse udtrykker nærmest Egenskaber ved de Optrædende
eller betydningsfulde Sjælstilstande hos dem. eller afgørende og for
dem ejendommelige Handlinger og Karaktertræk, eller endelig visse
positive Forhold eller fremtrædende Begreber (mythologiske eller
naturmæssige). Ved disse Ledemotiver har Wagner skabt sig en le-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free