Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„filharmoniske Selskab”, derimod kunde han paa Grund af Gejstlighedens
Modstand mod den „verdslige Musiker” — en Modstand, der iøvrig satte den lille
By, hvor Flertallet var Barezzis og Verdis Venner, i stort Oprør — ikke opnaa
Provesis’ Stilling som Domorganist. I 1836 havde Verdi ægtet Barezzis Datter,
Margherita og to Aar efter forlod han Busseto for efter endt Læretid selv at
bane sig sin Vej. Fra Milano havde han da allerede modtaget Bestilling paa en
Opera, Oberto, conte di San Bonfazio, der opførtes 1839 i La scala, men uden
synderligt Held, hvorfor Skylden væsentlig lægges paa Tekstbogen; dog maa
Musiken, der var en upersonlig Efterligning af Bellini, vel ogsaa have haft sin
Del deraf. Oberto havde alligevel vakt saa megen Opmærksomhed, at Verdi af
Impresarioen Merelli fik Bestilling paa tre nye Operaer. Den første skulde være
en Opera baffa: Konge for en Dag (un giorno di regno), som Verdi maatte
komponere, medens Sorgen over hans Hustrus og to Børns pludselige Død trykkede
hans Sind til Jorden — og Besultatet blev en Fiasko. Verdi henfaldt i en
fuldstændig Apathi, trak sig tilbage til Ensomhed og forlangte at løses fra
Kontrakten med Merelli. Denne forstod dog at vække hans Virkelyst igen og fik ham
til at komponere Soleras Tekstbog; Nabucco, der opførtes 1842 og blev Verdis
første og afgørende Sukces — og Primadonnaen i Operaen blev hans anden
Hustru (Giuseppina Strepponi, død 1897). Nu var— efter gammel
Italienerskik — Verdis Ry fastslaaet, han kunde selv stille Betingelser for sin næste
Operas Antagelse, og han stillede dem højt — de samme, som Bellini i sin Tid
opnaaede for Norma — og lagde saaledes Grunden til den betydelige Formue,
som hans Operaer indbragte ham. Efter Nabucco fulgte — atter en halvt
religiøs Opera — I Lombardi alla prima crociata (1843), dernæst Ernani — den
ældste af Verdis Operaer, der fandt Vej udover Italiens Grænser — og derefter med
skiftende Held en Række Operaer, der ofte skreves i flyvende Fart og ikke
heller besad ret megen Livskraft: I due Foscari, Alzira, Attila, Macbeth, I tnasnaderi
(efter Schillers Røverne), Il corsaro, Luise Miller (atter efter et berømt Schillersk
Drama), Stiffilio. indtil Aaret 1851 bragte det store Sceneheld med Rigoletto,
der opførtes i Venezia og som bragte Verdi frem i første Række blandt
Samtidens Komponister. Denne Sukces forfulgtes endnu i de to følgende Operaer
Il Travatore (Trubaduren, opført i Rom 1853), der vel nok blev Verdis
populæreste Arbejde og i godt og ondt mest typisk for hans første Glansperiode, og La
Traviata (1854 i Venezia). Af disse Operaer havde Piave snildt tilrettelagt
Teksterne til den første og sidste efter V. Hugos og Dumas fils’ Dramaer, medens
Cammarano til Trubaduren leverede en ret forvirret Bearbejdelse af et
samtidigt spansk Drama. Initiativet til disse Librettoer var udgaaet fra Verdi selv
og han arbejdede samtidig paa Trovatore og Traviata. Efter sidstnævnte Operas
Fremkomst fulgte atter en Nedgangsperiode for Verdi; i dette Tidsrum skreves
meget hastigt paa Bestilling fra Pariseroperaen Les repres siciliennes, opført
1855 uden Held, samme Skæbne havde Simon Boccanegra (1857 i Venezia),
hvorimod det betydeligere Værk: Un ballo maschera (1859 i Rom) slog an.
Censuren havde forbudt denne Operas Opførelse i Napoli paa Grund af det
forekommende Kongemord (Stoffet er taget fra Gustav d. III’s Historie) thi nu gik den
italienske Frihedsbevægelse højere end nogensinde. Verdi var stærkt optaget
deraf, og i de følgende Aar skrev han kun de to fra St. Petersburg og Paris
bestilte Operaer: La forza del destino og Don Carlos (1867), af hvilke ingen
dog vandt fast Fod paa nogen Operascene. Don Carlos havde imidlertid
indeholdt Antydninger af en Forandring i Verdis Stil, og da han efter flere Aars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
