Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jockey-Klubbens Misfornøjelse med Ballettens Anbringelse i første
Akt, men ogsaa paa den Uvilje, Pressen viste mod den fremmede
Indtrænger. Og bag denne Presse stod Meyerbeers Parti, ligesom det
var Meyerbeer, der i det hele beherskede den franske Opera. Hverken
Wagner eller Berlioz kunde bryde hans Magt, og i Frankrig fik hans
Operaer først en virkelig Konkurrent i Charles Gounod, der
rigtignok til Gengæld i Løbet af faa Aar vandt en saadan Yndest,
at hans Operaer satte de Meyerbeerske ganske betydelig i Skygge.
Det blev Gounods Navn, der kom til at lyse over fransk Opera lige
ned til de sidste Tider — ti i hans Operaer lød der et mere
hjærte-vindende og til Syvende og Sidst mere fransk Sprog end i den
indvandrede Meyerbeers.
Charles Francois Gounod fodtes 1818 i Paris; hans Moder, en anset
Klaverlærerinde, uddannede fra først af hans ualmindelige Ævner. Senere kom
han i Konservatoriet, hvor bl. a. Lesueur og Halévy var hans Lærere. Efterat
have vundet den bekendte Pris drog Gounod 1839 til Rom, og hans treaarige
Ophold der blev af ikke ringe Betydning for ham. Dels studerede han med Iver
gammelitaliensk Kirkemusik (Palæstrina), dels kastede han, der tidlig havde
vist Hang til Religiøsitet, sig over katolsk-teologiske Studier, og endelig førtes han
gennem Omgang med Mendelssohns Søster Fanny Hensel ind paa Studiet af
tysk klassisk og romantisk Musik, der (ifølge hendes Breve) „aabnede Gounod en
ukendt Verden” og „gjorde ham halvvejs forrykt”. Paa Hjemrejsen over
Tyskland kunde han fortsætte dette Studium og navnlig gøre Bekendtskab med
Schu-manns den Gang i Frankrig kun lidet kendte Kunst. Paa Gounods meget
modtagelige Naturel synes de teologiske Studier og Schumanns Romantik at have øvet lige
stærk Indflydelse, men den verdslige Drift blev den sejrende, og alle sværmeriske
Drømme om at blive Gejstlig opgaves. Hertil bidrog maaske ogsaa den
Begejstring, Berlioz’ Kunst havde vakt hos den unge Gounod. Hans Beslutning at blive
Operakomponist modnedes mere og mere. Det første Forsøg (Sappho, 1851)
mislykkedes dog og heller ikke senere Omarbejdelser skaffede denne Opera Held;
ligesaa daarligt gik det den store „romantiske” Opera: La nonne sanglante (hvis
Tekst Meyerbeer, Halévy og Berlioz havde forkastet!) (1854). Nogle Aar
beskæftigede Gounod, der var blevet Hoveddirigent for de parisiske Sangforeninger,
sig da nærmest med Korkompositioner (Messer) og Instrumentalværker (to
Symfonier og bl. a. den vidtbekendte lidt sødladne og stilløse men smukt
melodiøse Meditation sur le premier prélude de Seb. Bach), indtil han atter 1858 lod
Sangspillet Le medicin malgré lui (efter Moliére) opføre, uden at den fintvittige
og elskværdige, men lidet djærve eller umiddelbart lystige Musik dog formaaede
at slaa an. Men det næste Aar fulgte Faust (d. 19. Marts paa Théatre lyrique),
og med denne Opera, af hvilken dog ved Førsteopførelsen kun enkelte Numre
gjorde ubetinget Lykke1) blev Gounods Ry hurtig fastslaaet ikke blot i Frankrig,
men snart over det meste af den civiliserede Verden. 1869 gik Faust, der
oprindelig var skrevet som Sangspil med megen Dialog, i omarbejdet Skikkelse som
*) Særlig det fra en ufuldført Opera Ivan ie terrible laante Kosakkor, det nu velbekendte Soldaterkor
i 2. Akt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
