Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— fra hvem iøvrig ogsaa Idéen med Prologen til Romeo og Julie
laantes — og senere fra Wagner, hvis symfoniske Behandling af
Orkestret gjorde stærkt Indtryk paa Gounod, der ikke hørte til de
Parisere, der i 1861 saa hurtig havde en haanlig Dom om
Tann-håuser parat.
Kan Gounod saaledes ikke kaldes nogen kraftig, original
Begavelse, og er han end langtfra et Geni, saa har hans Musik dog
noget ubetinget personligt. Hans kloge, følsomme og smagfulde
Aand har vidst at sammensmelte alt, hvad han modtog udefra, og
givet det et Stempel af noget særegen fransk. Det er navnlig om
hans Lyrik dette gælder, og inderst inde var Gounod trods al sin
dramatiske Bestræbelse en Lyriker, og som saadan skabte han en
egenartet Melodik. En sart og følt, men tidt sødladen og
sentimental, klart deklameret Melodi, der sjælden er lidenskabelig
bevæget, men oftest ejer en egen yndefuld Enstonighed og ialtfald er
uden store Intervalspring eller stærke Akcenter. Denne Melodik,
som har Rod i ældre fransk Opera, men som var fortrængt af
Meyerbeers Bravursang og Aubers prikkende Rytmer, viste sig i
den Grad at være i Harmoni med hans Landsmænds Smag og
Naturel, at den snart kom til at staa som typisk „fransk” og gik
igen i fransk Musik lige ned til de sidste Aaringer — og det
ikke blot i Operamusiken, men i Operetten og i den lille simple eller
letsindige Chanson.
Gounods lyriske Opera gjorde det af med Meyerbeers store
Opera i Frankrig, som Wagners Musikdrama gjorde det i Tyskland.
Og i Virkeligheden havde Gounod sine Forbilleder i de særlig
nationale Værker som Cherubinis Les deux jours, Boieldieu Den hvide
Dame eller Herolds Zarnpa. Men til dette nationale kom Indflydelsen
fra tysk Musik, særlig fra Romantiken, hvis Stemningsart saavel
passede til Gounods Hang til Mystik, selv om ogsaa hans Føle- og
Udtryksmaade var mere overfladisk og mere udvendig poserende
end en Webers eller Schumanns. At Gounod forstod at optage
disse tyske Paavirkninger og ganske lade dem gaa op i sin Musik,
er af ikke ringe Betydning, naar man betragter hans historiske
Stilling; han tilførte saaledes indirekte det Frankrig, der kun kendte
Schumann af Navn, ialtfald visse Elementer af tysk Musik. Mulig
har hans Faust da været med til at forberede Vejen for Wagner,
hvem Gounod iøvrig — senere hen — betragtede med mere kølige
Blikke. — Der er i Tidens Løb, mest fra Tyskernes Side, ivret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
