Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kleeberg (f. 1866). Arabella Goddard (f. 1838, Elev afThalberg)
og Berthe Marx (f. 1859).
Franske Violinister har været omtalt i Kap. XIII og her skal endnu
af instrumentale Virtuoser kun nævnes Taffanel, en fortrinlig
Fløjtenist, der i de senere Aar har været Konservatoriekoncerternes
Dirigent. —
Tyskland. Fra Beethoven fører — saaledes som det
fremhævedes i Slutningen af Kap. V — forskellige Veje ned til de sidste
Aartiers Kunst. For Instrumentalmusikens Vedkommende staar
Johannes Brahms fremmest blandt de nævnte
Beethoven-Efterfølgere.
I formalistisk Henseende, har man sagt, og kun saaledes. Men
hvad denne Distinktion egentlig betyder, ses bedst, naar man betragter
Forholdet historisk. Beethoven beherskede ganske vist den absolute
Musik — men der sporedes alt fra Schuberts Dage en Tendens
til at frigøre sig for hans Eneherredømme. Tidens skiftende Aand
og de forskelligartede Personligheder (Schumann, Mendelssohn) havde
ligesom løsnet noget ved det fast og mægtig optømrede symfoniske
Stillads, der kendetegner Beethovens Gærning. Som vi ogsaa i denne
Fremstilling har fremdraget det: de særlig med Henblik paa den
thematiske Udarbejdelse opfundne og udformede Motiver var afløst
af mere sangagtige Melodier, der i sig udtømte hele deres Indhold,
og som allerede af den Grund medførte en anden Form for og Art
af den symfoniske Udvikling. At dette var mere end en formalistisk
Forandring, er dog selvsagt, og saaledes bliver ogsaa Brahms’
overlagte og energiske Forsøg paa at vende tilbage til en Beethovens!
Arbejdsmaade noget andet end en ren formalistisk Reform. Der
var i Brahms’ Gærning noget af en bevidst Beethoven-Renaissancej
og — selv om det er let nok at se og paapege den uoverstigelige
Forskel mellem Kunstnerpersonlighederne og Kunstværkerne — bliver
Brahms’ Fortjæneste derfor ikke ringere. Og denne Fortjæneste
forklarer dep Betydning, der er tillagt hans Gærning, og den
Indflydelse, den vandt i tysk Musikliv. Men Brahms’ fremskudte Stilling
förstaas ogsaa, naar man lægger Mærke til, at Tyskland efter
Schu-manns Dage ikke frembyder nogen Instrumentalmusiker af Rang,
der fulgte den ældre Skoles Retning. Paa en Tid, hvor
Instrumentalmusiken stod Fare for at forfladigedes af Klassikerepigoner og
Efter-romantikere fremstod Brahms og højnede denne Kunst paany; i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
