- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
800

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brahms’ ydre Liv henløb nu saare jævnt, uden store Omskiftelser eller —
saavidt man kan skønne det —uden stærkt indgribende Begivenheder: et absolut
ikke dramatisk Livs-Forløb. — Sit Underhold skaffede Brahms sig i de følgende
Aar dels ved Koncertrejser, dels ved at virke som Kordirigent og Musiklærer ved
Hoffet i Lippe-Detmokl, hvor han var ansat indtil 1857. Det var Modningsaar
for ham, med større Værker traadte han ikke op, men han samlede sig om ikke
at gøre Schumanns Lovprisning til Skamme — en Selvprøvelsens Tid var disse
Aar da ogsaa. Forst 1S59 optraadte Brahms i Leipzig (ved Gewandhaus-Koncerterne)
med sin d-moll Klaverkoncert, hvis Modtagelse her og andetsteds dog beredte
Brahms en stor Skuffelse. Som i Trang til et mere letbevægeligt Publikum tog
Brahms (1S62) Ophold i Wien — selvom det ogsaa her gik langsomt med den
almindeligere Anerkendelse, fandt han sig snart forstaaende, ja fanatiske Venner
som Hanslick, Nottebohm, Joh. Strauss, Goldmark og Billroth1)
I et Par Aar dirigerede Brahms Singakademies Koncerter, hvor væsentlig
Bachske Værkes fremførtes. Saa begyndte atter Vandreaar — en Tid levede
han i Hamburg, en Tid i Zurich, en anden i Baden-Baden, stadig ivrig
komponerende, særlig Kammermusik (Klaverkvartetterne op. 25, 26,
Klaverkoncerten op. 34, Horn-Trioen op. 40, de to Sekstetter i B- og G-dur) og Sange. —
1867—68 opførtes Ein deutsches Requiem; dette Værk havde Brahms skrevet,
over frit valgte Steder af den tyske Bibel, under det dybe Indtryk af sin Moders
Død. Selvom det ikke i Begyndelsen ret forstodes, slog det dog efterhaanden
saaledes an, at det gik fra By til By og skabte Brahms det almen skattede Navn
overalt i Tyskland, som Kammermusikværkerne (særlig B-dur Sextetten) havde
lagt Grunden til. 1869 havde Brahms paany taget Ophold i Østrigs Hovedstad
og han blev nu Dirigent ved „Gesellschaft der Musikfreunde“s Koncerter.
1 disse Aar falder særlig Kompositionerne: Triumflied (1870—71) i Anledning af
Tyskernes Sejr over Franskmændene, og Schicksalslied (1872) et Korværk over
Holderlins Digt i Byperion. 1874 opgav Brahms sin Dirigentstilling og paany fulgte
nogle Aar med skiftende Opholdssteder, men Wien drog ham stadig tilbage og
fra 1878 blev denne By Brahms’ faste Hjem, som han kun forlod for at gøre
kortere eller længere Hejser til Italien eller i de tyske og østrigske Bjærge. — Brahms
var ugift, og han beklædte ingen offentlig Stilling. Al Beklarne, der knyttede sig
til hans Person, skyede han. Han levede helst i Fred med sine Værker og sine
Venner. Han havde Ord for at kunne være barsk og stejl inod Fremmede, der
kom hans Vej paa Tværs, men i Virkeligheden var han en aaben, sund og djærv
Natur, med god og frisk Lyst til Livets Goder, og som besad en meget energisk
lilvundet Dannelse og Viden og derhos stor Hjærtelighed og en udpræget Kærlighed
til Børn og til Naturen. Han var et klart og stærkt Hoved og en fast Vilje;
det noget Haarde og Kantede i hans Naturel mildnedes med Aarene ved
Elskværdighed og dækkedes alt tidligere ofte ved en bevidst bred Gemytlighed —
denne kunde dog ogsaa tage Form af bidende og sønderskærende Spot, ikke
mindst overfor Affektation, hvilken han hadede mest af alt.

Bortset fra at Brahms i Reglen selv dirigerede Førsteopførelsen af sine større
Værker (undertiden ogsaa udenfor Wien), traadte han i ingen Henseende i direkte
Forhold til Publikum. Han var saaledes ikke Lærer længere, end til hans
Kompositioner, hvis Bække han rastløst flittigt stadig forøgede, bragte ham
tilstrækkeligt Underhold, og med hans voksende Ry steg Honorarerne udover hvad de
fleste samtidige Komponister modtog, saaledes at Brahms kunde leve sorgfrit og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free