Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lcindliche Hochzeit, Ouverturer, Scherzi og Violinkoncerter) og Kammermusik,
•der kun har haft mere forbigaaende Held. — Jævnsides med Goldmark kan
nævnes Edm. Kretschmer (f. 1830), der gjorde en vis Opsigt med sin Opera
Die Folkunger (1874), et Værk, der er anlagt paa store Tlieatervirkninger og en
udvortes Efterligning af Wagners tidligere Stil: intet andet af Kretschmers
Værker har kunnet slaa igennem. — Betydeligst i denne
Gruppe er utvivlsomt Felix Draeseke (f. 1835 i
Koburg, lever i Dresden som Kompositionslærer
ved Konservatoriet), der skrev Operaer i Wagnersk
Stil som König Sigurd, Gudrun o. fl. og i det Hele
i sine yngre Dage var en ivrig Tilhænger af den
nytyske Skole, hvilken han siden hen forlod for at
dyrke en mere klassisk Retning. Draeseke er en"
tankerig og højtudviklet Musiker, hvis Frembringelser
er prægede af ædel Begejstring, ophøjede Idéer og
megen Kunstfuldhed, men savner det umiddelbart
betagende og indtagende, og ved hele deres
reserverede, noget kantede Musikerholdning og ofte
betydelige Vanskelighed for Tilegnelsen ikke i synderlig
Grad er blevet Publikums Eje. Meget bekendt,
men næppe meget spillet, er Draesekes stort anlagte
Sinfonia tragica, et Værk, der staar midt imellem
den klassiske Symfoni og Programmusiken. — —
Naar denne Oversigt kun kan nævne forholdsvis faa af de yngre tyske
Komponister, der for Størstedelen endnu lever og virker, da er det beroligende
at vide, at kun ganske enkelte af dem har vundet sig et Verdensnavn eller har
Udsigt til en blivende Plads i Musikens Historie.
For Oversigtens Skyld er det lettest at
skille de Komponister, der nærmest er
Dramatikere, fra dem, der særlig helligede
sig Instrumentalmusiken, og blandt de første
atter at sondre mellem de egentlige
„Wag-jxerianere’ og dem, der følger andre
Forbilleder. Ti det er vel værd straks at fastslaa,
at der blandt disse Musikere ikke findes nogen
stor og udpræget Personlighed, der gaar sine
egne Veje.
Ved „Wagnerianere” maa nu her förstaas
saadanne Musikere, der mere direkte slutter
sig til Wagner og enten behandler lignende
Stoffer som han (Sagn- og Heltedramaer eller
Forløsningsskuespil efter Pars i fa Is
Forbil-led) eller i hvert Fald i deres musikalske Stil
bepytter en lignende Udtryksmaade som han.
Det Udbytte, denne Gruppe bringer, kan ikke
blive stort, og næppe et eneste Værk af denne Art har vundet fast Fodfæste i
Tyskland, endsige da naaet til Udlandet. Delte gælder saavel Adelbert von
Goldschmidt (f. 1848 og iøvrigt kendt som Komponist af Rob. Hamerlings
Digtning Die sieben Todsiinden) med hans Helianthus eller Trilogi Gäa, Felix
Illustr. Musikhistorie. II. 52
Fig. 233. Felix Draesekes Nodeskrift.
(Meddelt til nærværende Værk.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
