Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsøg. Dette forklarer, at der paa Instrumentalmusikens Omraade
frembragtes en anselig Mængde Værker. Godt og Ondt mellem
hinanden selvfølgelig, solid tysk Kunst med de store Traditioner bag
sig, bevidst Fortsættelse af den nytyske Lisztske Kunstretning og en
Del staaende med et Ben i hver Lejr eller famlende og usikkert
experimenterende. Wagners Indflydelse spores — ved Siden af
Brahms’ — næsten overalt, saaledes som det alt fremhævedes i Kap.
XIV, og det kan tilføjes, at den Wagnerske Indflydelse skabte en
sundere, kraftigere og mere udtryksrig Musik end den, der florerede
blandt Schumann-Mendelssohns Efterlignere. Men kun faa stærkt
prægede, egenartede Kunstnerprofiler møder vi i al denne Musik, hvis
Skæbne det kun for en ringe Del blev at gaa viden om Lande eller
at sætte Skel i Musikens Historie.
Langt i Spidsen — baade ved Begavelse og som Mønster for
mange — gaar den endnu unge Kunstner Rich. Strauss. Et
Tegn til Modsigelse er han — ikke fordi man just strides om hans
store Ævner eller den højtudviklede Kultur, han lader dem blive til
Del. men fordi man ikke let naar Enighed om de Veje, han hidtil
er gaaet. Uenigheden er den, der endnu i lange Tider, maaske
stedse vil existere og ofte er berørt i denne Fremstilling, om
Musikens, særlig den absolute Musiks egentlige Væsen.
Rich. Strauss, [der fødtes 1864 i Munchen som Søn af en udmærket
Waldhornist i Hof kapellet og som alt i sine Drengeaar vakte selve Bulows
Opmærksomhed, var i sine tidligste Arbejder — han debuterede allerede 1881 med
en Symfoni — en fuldstændig, men lovende Klassikerepigon; efterhaanden traadte
Paavirkning fra Brahms til, som delvis i en Klaverkvartet (c-moll) og i det
ypperlig udarbejdede Korværk: Wanderers Sturmlied. Men da Rich. Strauss naaede
Manddomsaarene, tog hans Kunst — som det i Reglen fremhæves under særlig
Paavirkning af Alex. Ritter (se Pag. 669) og efter nogle Overgangsværker som
den malende Symfoni In Italien — en hel ny Retning. Det var de
Berliozsk-Lisztske Værker og Theorier^ der blev ledende for ham, og han skabte i en
mærkelig frodig og energisk Produktion en Række „Symfoniske Digtninge", der
gjorde ham til den uomtvistede Hovedmand for denne Retning i vore Dage.
Men Strauss var saalidt som Brahms og Bruckner skabt til blot og bar Epigon.
Han søger tværtimod at forny og uddybe den Retning, han sluttede sig til. Han
nøjes ikke som Liszt med store, virkningsfulde Skitser, han fordyber sig i
Enkelthederne og vil mere give Sjælebilleder og -Udviklinger end de ydre
Begivenheder. Han vil til en vis Grad være Filosof i sin Musik. Og meget|kommer Strauss’
sjældne tekniske Mesterskab bam da til Gode —i" hans Kontrapunktik og hans
Instrumentation, der selv efter Liszt og Wagner finder nye og overraskende
Klange og Kombinationer og i Virkeligheden lader Rich. Strauss fremtræde som
en yderst moderne og raffineret Orkestervirtuos, Mester for den nervøst ener-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
