Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En mere gediegen Retning repræsenterer August Klughardt (1847—02), der
levede i Dessau og vaDdt sig et velanset Navn ved sin Kammermusik (hvortil
de meget spillede Schilflieder — efter Lenaus Digt — for Klaver, Oboe og
Bratsch kan henregnes), sine Symfonier og i de seneste Aar navnlig ved sine
Oratorier (Die Zerstörung Jerusalems), og Wilhelm Berger (f. 1861), ogsaa
en konservativ, meget dygtigt uddannet, efterhaanden kendelig
Brahms-paavirket Musiker, der har skrevet Symfonier, Kammermusik, navnlig
Strygetrioer, og Koncertkantater som Meine
Göttin, Gesang der Geister iiber den
Wassern, Schicksalslied og en Del
smukke Sange. Endvidere hører herhen
Georg S c h u m a n n (f. 1866, nu
Dirigent for Singakademie i Berlin), en
duelig Musiker med kultiveret Smag, der
imidlertid frembringer saa meget, at
Rutinen præger adskilligt deraf (Symfoni,
Korværk Amor og Psyche og adskillige
Kammermusikværker); Hans Kossier
(f. 1853), der skrev Symfonier,
symfoniske Orkestervariationer, en
Violinkoncert og en Del Kammermusik; samt R
o-bert Kahn (f, 1865), der i sine ikke
talrige Værker (nogen Kammermusik og
en Del Sange) viser sig som en
fintfølende og sympatetisk Kunstner, men
uden synderlig Kraft. Oratoriet
dyrkedes f. Ex. af Felix Woyrsch
(Passionsoratorium) og Ph. Wolfrum (hvis
Julemysterium vakte betydelig Opsigt).
Balladen, der næsten var gaaet i Glemme
siden Löwes og Schuberts Dage, genoptog Martin Pliiddemann (1854—97),
der i sit korte Liv dog ikke fik udrettet meget, men ikke desmindre fandt
saa begejstrede Tilhængere, at de stiftede en vistnok endnu bestaaende Forening
til Udbredelse af hans Værker. —
Klaverkompositionen dyrkes næsten ikke mere af nogen betydeligere
Kom-ponisCsom Speciale, og lidet af den moderne tyske Klavermusik synes al besidde
blivende Værd. Fremhæves bør del ogsaa, at Klaversonaten, der just i sin Tid
indlog en særlig stolt Plads i tysk Musik, næppe mere har en eneste udpræget
Repræsentant. Virtuos-Klavermusik skrev derimod mange af de talrige Pianister, der i
de senere Aartier direkte eller indirekte maa henregnes til tysk Musikliv. Blandt disse
skal først og fremmest nævnes Eugen d’Albert (der som før nævnt ogsaa skrev
Klaverkoncerter) og forøvrig af de fremragende Klaverspillere, der ikke findes
omtalt andetsteds i dette Værk: Franz Rummel (1853—1901), Theodor
Le-schetitzky (f. 1831), bekendt som Chopinspiller og som fortrinlig Lærer Edvard
Schiitt (f. 1856, skrev en Klaverkoncert), Alfred Grunfeld (f. 1852), den
enarmede Grev Zichy (f. 1849, ogsaa flittig Komponist). Max Paner (f. 1866),
Karl Heymann (f. 1833), Emil Sauer (f. 1862, komponeret en Klaverkoncert),
Konrad Ansorge (f. 1862, skrev ogsaa Sange). Fr. Lamond (f. 1868 i
Skotland, virkende i Frankfurt), en udmærket Beethovenspiller, og de ganske unge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
