Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Katharina skrev endog selv Teksten til seks Operaer1). I de følgende Tider
oversvømmedes Rusland først af Italienerkomponister (deriblandt saa bekendte
som Sarti, Cimarose og Paisiello), senere af Tyskere og Franskmænd (som
Steibelt og Boieldieu), men selv om disse Komponister satte Musik til
russiske Operalibrettoer, fulgte de dog kun deres eget Lands Sæd og Vis — ingen
russisk Opera opstod deraf. Derfor blev ikke heller Cavos’ — en Italieners —
Opera Livet for Czaren det Nationalværk som senere Giinkas, uagtet Teksten
var den samme og Cavos følte en virkelig Begejstring for
russisk Folkemusik. — En Stræben efter noget Nationalt
findes ogsaa — før Giinkas Dage — hos Verstowsky,
der (halvt dilettantisk) skrev Musik af ægte russisk Præg
til smaa Operaer og Sangspil, hvoraf Askolds Grav blev
meget populært,— og hos Bortniansky (1751 — 1825), der
med stor Begavelse søgte at befri den russiske Kirkesang
for den italienske Unatur, hvormed i Tidens Løb de
berømte Maestri (Galuppi, S ar ti og andre) havde befængt
den. Bortniansky, hvis simple, inderlige og i Melodiføringen
skønne og klare Kirkesange i gammel russisk Stil endnu
er i Brug, er først i de senere Tider blevet skattet efter
Fortjeneste. Den egentlige nationale Bevægelse i russisk
Musik var tilbøjelig til at overse ham og uden videre at
henregne ham til de italieniserede Musikere. Jævnsides med
Bortniansky kan som Bebuder af en national russisk
Bevægelse nævnes Aiexis Lvow (1799—1870), der var
Generalmajor hos Kejser Nikolai d. 1., paa hvis Ordre han
skrev den Melodi, der blev Russernes Nationalsang (til
Tekst af Jukowsky: Boje zarja krahni), og som var en
udmærket Violinspiller, en flittig Komponist og en
fortræffelig Samler og Bearbejder af gammelrussisk liturgisk
Musik. Samtidig havde én paa sin Vis ogsaa national
Komponist som Aljabjew (1802—52) stort Held med sine
Sange, hvoriblandt den verdenskendte Nattergalen, som
Giinka instrumenterede. Liszt transskriberede og Patti
solfeggierede.
“TTvéfE’en Lvofif eller Bortniansky, der begge virkede
paa et begrænset Felt, blev den moderne „russiske
Musiks Fader“. Denne Ærestitel var forbeholdt Michel
Ivanowitch Giinka2), der fødtes den 20. Maj 1804 paa
et Gods i Gouvernementet Smolensk. Han var svagelig fra Barndommen af
og maatte i Tyveaarene søge Lindring i Sydrusland, hvor hans rige
Musiker-natur modtog de første betydningsfulde Indtryk af russisk Folkemusik. Sine
musikalske Studier havde Giinka drevet i St. Petersborg, hvor han var sendt
hen af Faderen for at uddannes i Adelsinstitutet (navnlig i Mathematik og
Naturvidenskaber); hans Lærer i Komposition var Charles Mayer (1799—1862).
1824 modtog Giinka meget mod sit Ønske en Stilling i Trafikministeriet, men
1830 nødte hans Helbred ham paany til en Rekreationsrejse og han drog til Italien.
*) Et ejendommeligt Udslag af Regenternes Musikinteresse var ogsaa den saakaldte: Russiske
Jagtmusik, et Blæsekor hvor hver Mand kun blæste én Tone. Auber bar udnyttet denne
ejendommelige Form for Sammenspil i Operaen Lestocq.
2) Biografi af Octave Fouque (>890).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
