Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ævner og Kræfter. Men personlig udprægede som hans Spil er
Rubinsteins Kompositioner ikke; man kan vel ikke fraskrive dem al
Egenart eller nægte, at de er udstrømmet fra en rig og let
frem-bringende Musikeraand, men væsentlig er Rubinstein Eklektiker.
Det impulsive hos ham er dannet i Reethovens Billed, det
sværmeriske i Schumanns og Chopins, den ofte noget banale Melodik
kan minde om Mendelssohn, og end ikke Liszts og Berlioz’s Værker
har været helt uden Indflydelse paa ham. Hertil kommer, at
Rubinsteins Smag ikke altid er den fineste, og at han ofte savnede
Ævnen eller Taalmodigheden til ret at udarbejde og begrænse sine
Ting. Af Rubinsteins utallige Kompositioner opføres endnu (i
Rusland) Operaerne Dæmonen (1875), Ner o, en Gang imellem Kalaschnikof,
Købmanden fra Moskva og Feramors (eller dog den livfuldt malende
Dansemusik deraf); af Symfonierne dukker fra Tid til anden
Oceansymfonien op (men gør allerede nu et forældet Indtryk), af
Klaverkoncerterne —- fem i Tallet — holder næppe andre end G-dur og
d-moll Koncerterne sig, Kammermusiken, der omfatter Sonater for
Klaver, Violin, Bratsch og Cello samt Trioer, Kvartetter, Kvintetter,
en Sextet og en Oktet, fremføres vel nu og da. medens Oratorierne
(Det tabte Paradis, Babelstaarnet, Moses), til hvilke Rubinstein satte
saa stor Lid og hvormed han vilde skabe en ny gejstlig Opera med
sit eget dertil indrettede Theater, hurtig er gaaet i Glemme. Mest
Livskraft har Klaverstykkerne (i den fornemmere Virtuosgenre
eller efter det Schumann-Henseltske Klaverstykkes Forbilled) vist
sig at besidde og ved Siden deraf adskillige af de stemnings- og
melodirige Sange — skønt ogsaa disse undertiden er af noget Godkøbsart.
— Det nationalrussiske, der sjældnere kommer frem i Rubinsteins
Kompositioner, har dog præget en Del af hans Operamusik, navnlig
den melankolske Musik til Dæmonen, hvori et ypperligt malende
Karavanekor, og derhos hans sidste Symfonier, navnlig den
smukkeste af dem alle Nr. o, i g-moll (helliget Storfyrstinde Helenas
Minde), hvor Steppernes Melankoli og Folkemusikens Poesi synes
at klinge igennem.
Peter Iljitsch Tschaikowsky var født d, 25. April (o: 7. Maj) 18i0 i
en gammel Adelsfamilje, der oprindelig stammede fra Polen. Hans Hjem var
meget musikalsk, men selv dyrkede han i Barnealderen og Ungdommen Musiken
ganske dilettantisk, og om hans Kunstnerkald syntes hverken han selv eller hans
nærmeste at have haft Anelse. Han var en svagelig, nervøs og følsom Yngling, der
ubetænksomt, paa ægte russisk Vis „uden Midtpunkt’, tumlede sig i Nydelser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
