Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(f. 1858), Tanejew (f. 1856), Rachmaninow og S c r i a b m e
behøver nu ikke at vente altfor længe, inden deres Værker naar til
Musikens Hovedst æder.
Alexander Borodin, den ældste i Ny-Russernes Kreds (1834—87), var
ligesom saa mange moderne russiske Komponister ]kke egentlig Fagmusiker.
Disses Kaar var ialtfald til de sidste Tider kun
ringe i Rusland og deres sociale Stilling mere
end beskeden. Borodin var oprindelig Læge,
men lagde sig særlig etter Kemi og blev
Universitetsprofessor i dette Fag. Som Kunstner og
Menneske var han lige nobel og sympathetisk.
Hans Frembringelser er ikke talrige, men hører
til Ny-Russernes mest helstøbte og typiske: to
Symfonier (en efterladt ufuldendt), en symfonisk
Digtning, Steppeskitst; fra Mellemasien, to
Strygekvartetter, en Klaversuite, nogle Sange ’og
en ufuldendt national Opera Fyrst Igor, hvori
prægtige Folkedanse.
Cesar Cui — paa fædrene Side af fransk
Afstamning — er født 1835 i Wilna og fik en
militær Opdragelse. Han avancerede
efterhaan-den til Ingeniørgeneral og Professor i
Befæstningslære ved Ingeniør-Akademiet; han har været Czar Nikolais Lærer og har
forfattet adskillige ansete strategiske Værker. — Cui studerede Musik under den
polske Komponist Moniuszkos Vejledning og optraadte som musikalsk
Kritiker. Han har, som før nævnt, forfattet den Bog, der giver mest Kendskab
til og Forstaaelse af moderne russisk Musik og har været den litterære Fører
for denne ny Retning. Cui er bl. a. endnu Kritiker ved Novosti i St.
Petersborg. Som Komponist har han særlig skrevet for Scenen adskillige Operaer, af
hvilke flere ogsaa er opført udenfor Rusland: William Ratclif, Den Fangne i
Kaukasus, Angelo (efter V. Hugo) og Le Flibustier (Tekst af Richepin), men
desuden har Cui udgivet en Suite
-UkA-
Fig. 255. Michael Balakirew.
for Violin og Orkester, flere
Orkestersuiter, deriblandt en
betitlet Argenteau (et Slot i
Frankrig, hvor Cui ofte
opholdt sig længe som Gæst),
en Strygekvartet og en Del
Sange, hvoriblandt en
fortræffelig Samling Chansons
des ejueux (Richepin) samt
adskillige a cappella-Kor.
Michael Balakirew
(f. 1837j har dyrket Musik som sit eneste Kald. Fra ung af førtes han til
Tonekunsten og helligede særlig Folkevisen sin Kærlighed. Uagtet han ingen
offentlig eller udadtil indflydelsesrig Stilling beklædte (kun nogle faa Aar ledede
han det kejserlige Musikselskabs Koncerter), er han vistnok den, der har øvet
stærkest Indflydelse paa de moderne russiske Musikere. Balakirew, der er en
gik tis a./1 v, s« i-/’1
resj £t>
Fig. 256. Balakirews Kodeskrift (meddelt til nærvær. Værk).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
