Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stemnings- og sjælfulde Solosange. — Blandt Finlands yngre
Komponister staar vistnok Jårn efeldt (f. 1869) Sibelius nærmest i
Begavelse og i Stræben; ogsaa han har skrevet symfoniske Digtninge
(bl. disse Korsholm, der skildrer Kristendommens Indførelse i
Finland) og en Del Sange. — Den talentfulde Sangkomponist Mielck
døde ganske ung, og den ved sine Sange overordentlig populære
Organist Merikanto (f. 1868) dyrker en lettere og ikke udpræget
national Genre. — To begavede Musikforfattere Karl Flodin (f. 1858)
og Ilmari Krohn, af hvilke den sidste navnlig gransker finsk
Folke-og Kirkemusik, er ogsaa optraadte som Komponister.
Ved Omtalen af finsk Musikliv kan det evropæisk berømte
Sangkor Muntre Musikanter (,M. M.“erne) ikke forbigaas, ligesom der bør
mindes om, at adskillige bekendte Sangkunstnere (bl. disse den store
Opera i Paris’ Primadonna Aino Ackté) er udgaaet fra Finland.
Blandt Polens Musikere staar Fr. Chopin som en af dem, der
overhovedet først fremkaldte en nationalfarvet Retning i Musiken; men ikke
desmindre søger man forgæves efter en saadan kraftig og ejendommelig Vækst i det
polske Musikliv, som den det russiske f. Eks. frembyder Billedet af. De ulykkelige
politisk eForhold har vel her været afgørende. Nogle Musikere som Brødrene
Schar-wenka og Moszkowski er helt gaaet over i andre Landes Musikliv, og de,
der blev i Polen, formaaede ikke at hævde en egen „polsk” Musik. De anseteste
Musikernavne i Polen er vistnok Moniuszko (1820—72), den mest
nationalprægede af dem alle, hvis Opera Halka nyder overordentlig Folkeyndest;
Michel Oginski (1765—1833), der før Chopin skrev sine da berømte Polonæser,
Joseph Elsner (1765—1854), Felix Dobrzynski (1807—67), Ladislas
Jelenski (f. 1834) og Sigismund Noskowski (f. 1846). — Virtuoser som
Kontski, Lipinski, Wieniawski, alle af polsk Oprindelse, er omtalt
andetsteds; her skal endnu blot mindes om, at en af Nutidens mest feterede
Klaver-spillere, den fine og aandrige Jgftaz Paderewski, er født i Polen (1856).
Bøhmen. En lignende Naturbegavelse i musikalsk Retning
som den, der udmærker Russerne, møder vi hos et andet slavisk
Folk: Bøhmerne. Ogsaa her var en rig Skat opsparet i Folkemusiken,
længe inden Kunstnerne opdagede og udnyttede den, ti den bøhmiske
Kunstmusik er heller ikke mange Menneskealdre gammel. Atter
her var den nationale Bestræbelse oprindelig rettet særlig mod
Operascenen, og Begyndelsen gjordes af Franz Schkraup (1801—62),
der var Kapelmester i Prag og skrev flere store Operaer til bøhmisk
Tekst og af bøhmisk Nationalfarve. Et betydningsfuldt Fremstød
fik den bøhmiske Bevægelse, da der (1862) i Prag grundedes et
først midlertidigt, senere (fra 1881) fast og endnu bestaaende bøhmisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>