Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til svenske Helgener, som f. Eks. Birgitta og Erik den hellige, netop
tyder paa en indenlandsk Produktion. Sang hørte til Klosterskolens
vigtigere Fag, og da Protestantismen fordrev Korpræsterne, klagede
Laurentius Petri over Salmesangens Forfald. Alligevel dyrkede
man ogsaa efter Reformationen Skolesangen langt alvorligere og
ihærdigere, end man nu for Tiden i Almindelighed forestiller sig. I
Stockholms Borgerskole hørte det i det 16de Aarhundrede til
Dagsordenen, at Eleverne øvedes en Time i Sang baade „choralis et
figurativa*. Om Søndagene maatte de synge i Kirken, ligeledes
blev der sunget under den saakaldte „Sognegang" og ved
Begravelser. Aar 1638 deltog Borgerskolen i 304 Ligbegængelser. Paa den
Tid ejede Skolen flere Instrumenter, saasom Basuner, Dulcian,
Kornetter, Diskant- og Tenorfedel, og noget senere omtales et
Musikbibliotek af Cantiones, Motetti, Psalmi, Symphoni m. rn.
Af et i Arkivet i Bjuråkers Kirke i Helsingland fundet
værdifuldt Haandskrift fra 1540’erne fremgaar det, at denne svenske
Kirke tidligere end nogen anden luteransk Landsbykirke har ejet en
særlig righoldig Samling Korsange, der er oversatte paa Svensk og
bearbejdede efter gamle middelalderlige gregorianske Sangværker.
Tonekunsten hos Vasakongen beskrives af Schiick paa følgende
Maade:
Skarer af omrejsende Musikanter drog i det 16de og 17de
Aarhundrede fra Hof til Hof, medførende deres Hjemlands mest yndede
Sange og Musikstykker. I Almindelighed lader det til, som om de
har været ret søgte, og Renæssancetidens pragtelskende Fyrster
synes at have sat en Ære i at kunne præsentere et stort og
kunstnerisk uddannet Kapel. Allerede 1526 havde Gustav Vasa mindst
tre Spillemænd i sit Sold, og i 1540’eme var det naaet op til et
Antal af seksten. At i det mindste en Del af disse har været
Udlændinge, fremgaar af de Klager, som 1552 hævede sig mod „nogle
af Kongens kalvinistiske Spillemænd", der havde „skamferet alle
Malerier paa Kristi Legemes Lignelser i hele Vadstena Kloster".
Ved Gustav Vasas Hof fandtes sikkert ingen Sinekurer, og
Spille-mændene iaa vistnok ikke ledige. „Hver Dag — beretter Per
Brahe — var der efter Middag berammet en Time, hvor alle
Hof-mænd skulde komme op paa Dansesalen. Dér kom da ogsaa
Hov-mesterinden med Damerne, og Kongens Spillemænd spillede op til
Dans for dem. Musik — fortsætter Meddeleren — havde Kongen
stor Lyst til at høre saavel Sang som gode og lystige Instrumenter;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
