Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med Trediveaarskrigen skulde det blive anderledes; Sverrig kom nu
i direkte Forbindelse med Kulturcentrerne. Langvarigt Ophold i
Felten havde gjort Sindet mere verdsligt; Kirken mistede sin Magt,
den tyngende religiøse Alvor maatte vige for Verdensglæden. Paa
Felttogene havde de højere Klasser erhvervet sig store Rigdomme
og vendte efter Krigens Slutning atter hjem for at leve som store
Herrer.
Med megen Bekostning og utrolig Ødselhed anvendtes Penge
til det kongelige Huses og den højere Adels Fornøjelser og
Festligheder. En Mængde Udlændinge strømmede ind i Landet og blev
der i længere eller kortere Tid. Særdeles stærkt var de tyske
og hollandske Elementer repræsenterede. Der maa paa denne Tid
have været mange nederlandske og tyske Komponister i Stockholm.
Man finder ikke alene i svenske Musikbøger talrige nederlandske,
tyske og engelske Komponistnavne, men ogsaa i disses Værker
hyppigt forekommende Titler paa Kompositioner som f. Ex. „ Marche
poiir la Reyne de Su’ede“, „Gavotte la Reyne“, „Schwedentanz“ o. s. v.,
hvilket vidner om nær Forbindelse med Sverrig.
Befrugtende for Musikudviklingen var ogsaa de store Samlinger
af Musikværker, som nu dannedes: først og fremmest Værker fra
det sextende Aarhundrede, som bragtes hjem fra tyske Biblioteker,
og endvidere Værker fra det syttende Aarhundrede, der blev
samlede. Størst Fortjeneste af disse Samlingers Tilblivelse tilkommer
Gustaf Dyben og Marcus Meibom.
Det kongelige Hof i Sverrig udmærkede sig som sagt ved
Rigdom og Pragtsyge, der særlig viste sig ved de store Hoffester, ved
hvilke der enten præsenteredes Balletter efter fransk Mønster eller
Parader og Processioner, der sædvanligvis sluttede med Turnering.
Under disse Festligheder traadte rigtignok det musikalske Element
sædvanligvis i Baggrunden, men gennem endnu eksisterende
Tekstbøger faar vi Forklaring paa adskilligt vedrørende den Tids
Musikforhold, som med den Fattigdom paa Materiale, der ellers hersker,
er ganske vigtigt.
Skuespillertrupperne, som udførte disse Værker, kom i Reglen fra
Tyskland og Holland, én Gang. Aar 1654, endogsaa fra Italien. Medens
saaledes hovedsagelig hollandsk-tysk Indflydelse havde indvirket paa
Udviklingen af den svenske Musik, begyndte senere hen ogsaa fransk
Indflydelse at gøre sig gældende. Man besluttede straks efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
