Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen. Vi har allerede før talt om Meibom, som af Kristina
indkaldtes til Sverrig. Hans Studier over den græske Musik har
til en Begyndelse interesseret Dronningen. Men da hun, som gerne
drev Gæk med de Lærde, senere hen tvang Granskeren, som absolut
ikke kunde synge, til over for et stort Publikum at foredrage en
græsk Sang, forlod han kort efter Sverrig.
Karl Gustav var for meget ude paa Krigstog til at kunne
befordre de fredelige Kunster. Karl XI var for lidet dannet til at
forstaa sig paa Kunst og havde mere Interesse for Hærens
Organisation. Feltmusikanterne erholdt adskillige Fordele, medens Musiken
forøvrigt næsten slet ikke dyrkedes. Med alt dette overensstemmer
Matthesons Ytring i hans „Grundlage einer Ehrenpforte“, naar
han siger: „Sverrig var og er ikke det rette Land for Musik. Ved
Opførelsen af min Serenata ved den i Stockholm opdragne, nylig
afdøde højsalige Hertug af Holstens Hof, sagde Hertugen
aller-naadigst til mig, at de aldrig før havde vidst, hvad en Kapelmester
vilde sige, for i Sverrig hører man aldrig andet end Krigsmusik. “
Efter Gustav Dybens Død blev hans Søn Gustav Kapelmester,
og 1698 dennes Broder Anders (f 1738).
Paa hans Tid gik Sverrig ganske i Frankrigs Fodspor. De
tidligere grove Sæder, som kendetegner Tiden efter
Trediveaars-krigen, da den krigerske daadlystne Aand havde grehet alle, var
lidt efter lidt forsvunden i de sidste Aartier af det 17de
Aarhun-drede og en finere, mere afmaalt Hoftone traadt i dens Sted.
,,Homme de guerre“ er bleven forvandlet til „homme de la cour“.
Musiken er ikke længer bunden til nogle bestemte Kredse, men er
blevet en Modesag. Alle vil dyrke Musik. Det kongelige Hof gik i
Spidsen, og de adelige Damer spillede alle som én Klaver.
Til den gamle Salmebog fra Aar 1695 ordnedes Koralerne af Professorerne
Olaf Rudbeck og Harald Vallerius. I Upsala dannedes et „rollegium
musi-cum“ under Professor Burman, og der skreves flere musikalske Afhandlinger
paa Latin.
I det 18de Aarhundrede træffer vi først J ohan Helmich Roman (1694
—1758), som er bleven kaldet „den svenske Musiks Fader“, men nu vist maa
overlade denne Hæderstitel til Gustav Dyben. Han blev Hofkapelmester 1727,
var vidtberejst, fremragende Orkesterdirigent, Virtuos, Komponist af aandelige
Sangværker, Orkester- og Kammermusik og var i sin Tid meget berømt. Mest
kendt i Udlandet blev Johan Agreli (1700—67), som af Maximilian af Hessen
kaldtes til Kammermusikus i Kassel og senere blev Kapelmester i Niirnberg.
Denne er af Betydning ogsaa for Musikhistorien i Almindelighed, da han efter
al Sandsynlighed er den første, i hvis Instrumentalkompositioner den saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
