- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
878

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saaledes som Tilfældet har været
i flere Lande, har ogsaa i Sverrig
Opblomstringen af en egentlig
national Tonekunst været knyttet til
Genopvækkelsen af Landets
Fortidsminder i Sang og Sagn.
Visesangen dyrkedes hos Svenskerne
allerede i det attende Aarhundrede,
ja, dette var oven i Købet
Guldalderen for Visen i dens enkleste
Form og specielt som Selskabssang.
Men den havde dengang i musikalsk
Henseende som oftest intet svensk
Præg, men enten et tysk, som hos
Ahistrøm (1756—1835) eller et
fransk som i de allerfleste
Melodier, som Sverrigs store Nationaldigter Bellman laante til sine Digte.

Først i det nittende Aarhundrede udgaves de ældre Skatte af
svenske Folkeviser af Geijer, Afzelius, Arvidsson, Dybeck
m. fl., og samtidig begyndte ogsaa en rig Romancekomposition at
fremspire. Den hjemlige Folketone ansloges allerede til en vis Grad
af Nordblom (1788—1848), tydeligere af Geijer, Adolf
Lindblad og fremfor alt af Aug. Söderman.

Erik Gustav Geijer (1783—1847), Sverrigs største
Historieskriver, var ogsaa Filosof, Digter og Musiker. I hans større
Instrumentalkompositioner røber der sig en Brist paa mere artistiske
Studier, men i Visen og Mandskvartetten, som i Sverrig ofte er
dyrket med Held af Dilettanter, fordrer man ikke større
Kunstuddannelse, og Dilettantismen giver ikke sjældent det hele et velgørende
Pust af Naturlighed og umiddelbar Friskhed.

Adolf Frederik Lindblad (1801—78) studerede Musik hos
Hæffner i Upsala og Zelter i Berlin (Mendelssohn var hans
Studiekammerat, ikke hans Lærer, saaledes som der ofte siges), samt
forestod en Musikskole i Stockholm. Han komponerede forskellig
Instrumentalmusik og den komiske Opera „Frondørerne*, der
sammen med Berwalds „Estrella di Soria“ gjorde Tjeneste som
Indvielsesprogram ved det nuværende Operahus’ Aabning i Stockholm
den 19. Septbr. 1898. Men sin egentlige Betydning har han som
Romancekomponist, i hvilken Henseende han hører til Sverrigs

Fig. 263. Adolf Fredrik Lindblad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free