Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historisk Lov, at et Folk først opdager Værdien af sine nationale
Skatte, naar Huset begynder at brænde. Og i Norge havde det
brændt længe, forinden nogen for Alvor gik i Vej med at redde.
Dette Arbejde var et Led i den store Kulturbevægelse, som fra
Firtiaarene begyndte at brede sig over Landet. Den lange Strid
mellem Digterne Welhaven og Wergeland var endt, og frem under
den var der voxet en fra først af frygtsom, men siden stadigt
stærkere udviklet Sans for Folketradition og Folkepoesi. P. C hr.
Asbjørnsen og Jørgen Moe paabegyndte sine epokegørende
Indsamlinger og Bearbejdelser af norske Folkeæventyr, — norsk
Historie, Sprog og Literatur blev gjort til Genstand for indgaaende
Granskning af Mænd som Professorerne Munch og Keyser og
Sprogforskeren Ivar Aasen, — i Malerkunsten greb Adolf
Tidemand og Hans Gude med Forkærlighed til nationale Motiver
og Scener, og Ole Buli, Halfdan Kjerulf, Waldemar Thrane
og flere begyndte at stemme de nationale Strenge i Tonekunsten.
Disse Bestræbelser, som nu i mere end 50 Aar stadig har voxet sig
kraftigere, har hos et ungt Nybyggerfolk som Nordmændene ganske
vist afsat mange vilde Skud i Kunst og Literatur, men har dog
haft friske, livskraftige Rødder, og uden dem vilde Folket ikke staa,
hvor det nu staar.
I Tonekunsten er det visselig en grov Vildfarelse at tro, at et
Lands Kunstmusik blot er national, naar den overspækkes med fede
Stykker af Folkeviser og Folkedanse, og fuldstændig Uforstand vilde
det være ikke med Taknemlighed og Glæde at gribe, hvad der er
godt og ædelt i al fremmed Kunst. Men den nationale Tone, Aand
og Stemning maa dog altid forblive Sangbunden i ethvert Lands
Tonekunst, og ve det Folk, som ikke længer ævner at faa de
nationale Strenge til at klinge!
Blandt hine Bestræbelser var ogsaa Arbejdet for at bevare Folkeviserne,
skønt da rigtignok forlængst en vigtig Tid, som Danmark og Sverige havde
benyttet til at skaffe sig sine rige Samlinger, var gaaet tabt.
I 1840 udgav saaledes Jørgen Moe den første beskedne lille Samling af
Sange og Folkeviser, og den efterfulgtes snart af et Værk, som endnu er det
vigtigste Kildeskrift paa dette Omraade. M. B. Landstad, som var Præst i
Thelemarken, havde tilbragt en stor Del af sin Ungdom i denne Bygd, hvor
nationale Ejendommeligheder, Folkepoesi og Folkemusik paa Grund af Egnens
Beliggenhed havde bevaret sig længere end andetsteds. Landstad samlede betydelige
Dele af disse Bigdomme i et Værk, som udkom 1853 under Titlen .Norske
Folkeviser*. Et Par mindre Samlinger er ogsaa udgivne af den højt ansete
Sprogforsker og Archæolog, Professor, Dr. Sophus Bugge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
