Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
neret sit herlige Værk for Barytonsolo med Orkester, er i Regelen
lagt til den langsomme, melankolske Draumekvædetone, paa
mangfoldige Maader udvidet eller sammentrukket efter Omstændighederne.
De har ofte et dybt og djærvt Indhold og er rimeligvis oprindelig
den lyriske Indledningsstrofe til de episke Kvad, som har sit
Forbillede i de gamle franske chansons d’histoire og lignende, og som
med sit særlige Omkvæd samtidig forenede baade Poesi, Musik og
Dans.
En stor Del af de nyere Stev har fælles Strofeschema og Melodi,
som vexler efter de forskellige Bygdelag. Men adskillige af dem har
ogsaa særskilte Originalmelodier. De har et meget afvexlende
Indhold, enten af bidende Spot (Rangleviser eller Rennestev), skæmtende
Humor eller dyb inderlig Følelse. I selskabelige Sammenkomster i
Fjeldbygderne bruges Stevet ofte som Vexelsange ved Drikkebordet.
Det kaldes at „stevjast“. Dette er improviserede Stevkampe, som
peger tilbage til den Tid, da Oldtidens Helte holdt Mandjevning til
Klangen af de fyldte Bægre, og ligesom dengang ender det ofte
med Ufred. Thi den skal have en haard Hud, som kan taale den
Haan, Kæmperne herunder overøser hinanden med.
Af størst musikalsk Interesse er de nyere enslige Stev og de
med dem beslægtede Viser, og blandt dem findes maaske de bedste
Ting i hele den norske Folkemusik. Hvilken høj musikalsk
Udviklingsmulighed flere af dem har, viser de kunstmæssige Bearbejdelser,
de har været Genstand for, og som lader dem fremtræde lig Ædelstene
indfattede i Guld, — ,,Frierbesöget“ (Eg ser deg ut for gluggen)1), „Je
vet ei lita Jenteu 2), „Aa Ola, Ola, min ejen onge“ 3), „Ifjor gjætt e
gjeitinnu 4) og mangfoldige andre Viser af alvorlig eller skæmtende
Art, i hvilke den musikalske Følelse udtrykker sig med en
beundringsværdig Friskhed og Styrke. Ogsaa i Slaatten, Lokken,
Baan-tuller og Baanlaater5) findes en Situation eller Stemning ofte
udtrykt med forbavsende Sikkerhed. I disse Genrer ligger
Tyngdepunktet helt i det musikalske Udstyr.
I et Land, hvor Naturen og Befolkningen er saa stærkt sammen-
*) Berggreen Nr. 27 a, Lindeman Nr. 305.
2) Berggreen Nr. 30, Lindeman Nr. 401.
3) Berggreen Nr. 32.
4) Ifjor gjætede jeg Gederne. Berggreen Nr. 38, Lindeman Nr. 229.
5) Slaat er egentlig Slag paa Strenge, men betegner her et enkelt
Musikstykke med eller uden Sang og Dans. Lok er nærmest Gjæterviser.
BaantuM og Baanlaat er Barnesange og Vuggeviser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
