Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der har gjort sig bemærket som Komponist af Romancer og
Korsange, og Johan Backer-Lunde hører begge til den nyeste Tid.
I Aarenes Løb liar utallige udenlandske Kunstnere koncerteret
i Norge, deriblandt en Flerhed af den musikalske Verdens første
Virtuoser.
Skønt Landet, som sagt, ikke har nogen fast Operascene, har
hverken Operaen eller Syngespillet været nogen udyrket Mark.
Allerede i 1749 var Pietro Mingottis italienske Selskab i Christiania
med Komponisten Gluck som Kapelmester (se foran Bind I. Kap. 21),
og senere har udenlandske Selskaber hyppig gæstet Norge. Ogsaa
Landets egne Kræfter har flittigt dyrket den dramatiske Musik. Det
i 1799 oprettede dramatiske Selskab opførte Syngestykker, deriblandt
Enevold Falsens dengang saa afholdte Dragdukken med Musik
af Kapelmester Kunzen i København, og ligeledes gav det i 1806
oprettede „borgerlige dramatiske Selskab" (Strømbergs Teater)
Syngestykker. De større originale dramatiske Musikværker er dog ikke
mange. Flere er nævnt tidligere. Fra den nyere Tid maa nævnes
Catharinus Ellings (født 1858) store Helaftens Opera Kosakkerne,
der er et meget fremragende Værk. og som ved sin Opførelse paa
Eldorado Teater i 1897 i endnu højere Grad end tidligere henledede
Opmærksomheden paa denne Komponist. Elling, som fra 1886 til
1896 opholdt sig i Berlin, men nu er hjemme, har været en meget
frugtbar Kunstner, der har skrevet en hel Mængde Romancer,
Klaver-og Violinsager. en Symfoni, et Oratorium, et Korverk, Musik til Ibsens
„Keiser og Galilæer“ m. v. En betydelig Begavelse paa den dramatiske
Musiks Omraade er ogsaa Gerhard Schjelderup (født 1859), der
især har vundet et Navn ved Verkerne „En Søndagsmorgen",
„Bruderovet" og det allersidste „ Offerild" med Text af Karl Gjellerup.
Efterat Christiania Teater blev oprettet i 1837, har man der,
ligesom paa Sekondteatrene, hyppig opført Operaer og Operetter,
tildels med norske Kræfter. I November 1874 paabegyndte
Christiania Teater ogsaa et Operaforetagende med fast ansatte norske og
svenske Kunstnere under Ledelse af Ludvig Josephson. Der
opførtes et betydeligt Antal store Operaer tildels i en udmærket
Fremstilling. men de økonomiske Resultater var, da Teatret ikke havde
noget offentlig Tilskud, ikke tilfredsstillende, og da Teatret partielt
brændte i Januar 1877, stansede ogsaa Operaforestillingerne. Som
Kapelmester fra den Tid maa med Anerkendelse nævnes Johan
Hennum (1836—94) der. foruden at være en dygtig Cellist, interes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
