Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musikbegavelse og fik ham til at komponere Dansemelodierne til sin nye Ballet;
men til Brug ved Opførelsen maatte Scalabrini harmonisere og instrumentere
dein. 1780 skrev Sehall Musik til Galeottis Ballet Kærligheds og Mistankens
Magt, og herefter arbejdede de to Mænd stadig sammen — skønt Schall ifølge
Kuhlau ikke kunde skrive otte Takter uden Fejl, medens Oehlenschläger i sine
Erindringer begejstret mindes hans Melodis Karakter og tragiske Flugt. Det Held,
der forfulgte Schalls Balletmusik, skaffede ham Theatrets Bevaagenhed i Form
af en Rejseunderstøttelse, og Rejsen blev af stor Betydning for Schall baade som
Komponist og Virtuos. 1792 —,
efter Hartmanns Afgang, blev
Schall Kapellets
Koncertmester , rigtignok først efter
at Theatret — meget
betegnende for det datidige
Musiklivs Afhængighed af Tyskland
— havde forespurgt Naumann
om en fremmed Violinist til
Pladsen og faaet hans
udtrykkelige Anbefaling for
Schall. Samtidig optraadte
denne som Solospiller og
Dirigent i de private
Musikselskaber (særlig i „Kongens
Klub“). Sit betydeligste Værk
fik Schall opført 1801. Det
var et pantomimisk Sørgespil
Eagertha, en Slags
Operaballet, der — et primitivt
Ge-sammtkunstwerk\ —
behandler et nordisk Hof paa en Gang
ved Digtningens, Operaens,
Mimikens og Dansens Bistand. Fig.203. Claus Schall.
Lagertha blev navnlig ved
Schalls Musik og det fædrelandske Stof — man huske det var 1801! —uhyre
afholdt. Af de Schallske Balletter kan endnu nævnes Nina, Bomeo og Giulietta
og Rolf Blaaskæg — og af de Syngestykker, han komponerede, Chinafarerne
(P. A. Heiberg), der opførtes 1792 og gjorde stor Lykke ved sit hjemlige
og jævne Stof, og Domherren fra Milano. Nogen dybere Betydning kan man
ikke tillægge Schalls Musik, der trofast følger de gode Forbilleders Spor og
er saare skablonmæssig i sin Form og Udtryksmaade; men en vis Flugt,
rytmisk Præcision og naturlig (men ikke meget personlig) Melodiøsitet kan ikke
frakendes den.
Ved Kunzens Død blev Schall altsaa Kapellets Leder; hans Ævner herfor var
betydelige, omend Orkesterforedraget „hverken var udpenslet eller stærkt
chargeret, men snarere udmærkede sig ved sin Naturlighed" (Ravn); en stor
Kompliment var det ihvertfald til hans Dygtighed, at Carl M. v. Weber, da han
gæstede Kbhvn. i 1S20, erklærede om Schalls foreløbige Indstudering af den
ganske nye .FVmcTiwtz-Ouverture, at han vilde være glad. hvis den blev spillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>