Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havnernes Smag, Mozarts Requiem, Cherubinis Messer og Requiem, senere Spohrs
og Schneiders Oratorier. Udførelsen af disse større Korværker har dog aabenbart
ikke altid været mønsterværdig; der klagedes over, at Udførelsen „ikke var
Kompositionerne værdig paa Grund af, at der ikke holdtes tilstrækkelige Prøver”, og
man var endnu ikke naaet saavidt, at man vovede sig til Opførelser af de store
Oratorier i deres Helhed.
Musikdyrkelsen i Koncertsalen frembyder ellers ikke noget
ubetinget lysteligt Billed — navnlig fordi vi iagttager en stadig
Tilbagegang af den alvorligere Musikinteresse. Under Schalls Ledelse
fremførtes jævnlig Haydnske og — om end sjældnere — Mozartske Symfonier,
ligesom en enkelt Beethovensk Symfoni dukker op. Vanskelig lader
det sig fastslaa, hvilke Symfonier der her er Tale om, ti
Programmet angiver fremdeles kun en „stor“ — „ ny “ (eller lignende) Symfoni.
Men Smagen forsimpledes øjensynlig, man vilde ikke ulejlige sig
med at høre disse lange og vanskelige Musikstykker: efter 1810 gaar
baade Haydn og Mozart næsten helt ud af Musikrepertoiret.
Kam-mermusiken dyrkedes ogsaa kun spredtvis og uden det store
Publikums Deltagelse, derimod kunde Sangmusiken altid regne paa
Opmærksomhed. Paa dette Felt bestod en vis Vekselvirkning mellem
Theater og Koncertsal; det var de kgl. Sangere og Sangerinder, der
assisterede ved Koncerterne; de bragte deres Repertoire med, sang
deres Arier og Duetter, som Folk syntes at nyde lige saa godt i
deres Løsrevethed, og de indstuderede — mere fortjænstfuldt —
for Koncertsalen Operaakter, der senere gik over paa Repertoiret.
Saaledes finder vi i en gammel Programsamling, at Tryllefløjtens første
Akt — „oversat efter Schikaneders Syngespil og lagt under Mozarts
Musik til samme" — opførtes i det Venskabelige Selskab d. 4. Oktbr.
1818, og den anden Akt Ugedagen derefter, medens det kgl. Theater
først naaede til Tryllefløjten 1826. — Idet Symfonien traadte tilbage
i Koncertlivet og afløstes af den hurtigere og lettere overkommelige
Ouverture, og det Sanglige hævdede sig en Førsteplads, forandrede
Koncertpræget sig ikke saa lidt. For at drage Publikum til
Koncerterne var det nødvendigt ogsaa at finde paa noget Nyt. Paa
denne Tid, i d. 19. Aarhundredes første Aartier, indførtes da
Romancesangen i Koncertsalen og lidt senere Mandskvartetten, hvilke
Nydannelser hver paa sin Vis fik stor Betydning for dansk Kunst
og Musikliv. Men typisk for Smagens Plathed er Overskous
Beretning om, at man paa selve paa det kgl. Theater benyttede
Tyroler-kvartetten Leg- som Trækplaster for — Beethovens Fidelio (1829).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
