Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var i høj Grad anlagt paa Venskab. Han stod Tidens betydelige Kunstnere
nær; Oehlenschläger saavel som Baggesen, Heiberg. Thorvaldsen, H. C. Andersen
og Ingemann, og han holdt af i sit Hjem at optage begavede unge Mennesker,
for hvem han var en sand Fader. Han elskede Børn, men maatte ganske
naturlig efterhaanden udvikle sig til en udpræget Pebersvend. Han satte Pris paa
Selskabelighed og de materielle Nydelser, som dermed fulgte1): han havde
Pengevanskeligheder at kæmpe med ikke mindre end Sygelighed, denne sidste
optog ham meget, (det var hans
Passion at kurere paa sig selv.
ja endog skrive Becepter) og var
vel Skyld i hans „Magelighed”.
Han var en fin og dannet Aand,
et godt Hoved, fuld af Vid og
overraskende pudsige Paahit —
meWogsaa undertiden noget sær,
drilagtig, ja „uartig” i sin
Omgang; selverkendende
underskri-! ver han et Brev „Eders skrantne
og gnavne Organist”.
Organist ved Frue Kirke
var Weyse blevet 1805. Denne
Gærning foranledigede ham til
en ret anseelig Bække
Kirkekompositioner — bekendtest blev et
Miserere, den Ambrosiatiske
Lovsang og Passions-Paaske og
Pintse-Kantaterne samt
Universitetskantaterne (til J. L. Heibergs Tekst)
og af Lejlighedskantaterne
Sørgekantaten ved Frederik d. 6tes
Bisættelse — og desuden udgav han en Koralbog og Orgelforspil. Ellers var han mest
optaget af Thealerkompositioner. 1811 opførtes Faruk til en temmelig uheldig Tekst
af Oehlenschläger og gjorde ringe Lykke. 1814 fulgte Ludlams Hule, et
fireakts Syngestykke af Oehlenschläger, der gav Anledning til Baggesens
bekendte grovt-vittige, sønderlemmende Kritik, hvilken dog ikke skadede Operaen,
der tværtimod opnaaede stor Yndest. 1817 opførtes Macbeth første Gang;
Tragedien kom dog til os „i en udtyndet Skikkelse, nemlig oversat efter
Schillers Bearbejdelse og udstyret med Musik af Weyse, en i og for sig
overordentlig smuk Musik, der behagede saare, men ligefuldt brød Værkets
strænge Holdning til Skade for den rette Opfattelse af den store Digter.” Denne
Musik var tildels taget fra en af Ungdomssymfonierne, Heksemusiken var
nyskrevet og vistnok det betydeligste i Værket. Endnu et stort Drama Floribella
af C. J. Boye udstyrede Weyse med værdifuld Musik uden dog derved at kunne
redde det maadelige Stykke (1825); derimod blev hans Musik til Heibergs
„Operette” Et Eventyr i Rosenborg Have folkeyndet som ingen andre af hans
Theaterkompositioner; den opførtes første Gang 1827 og blev straks en fast
Bestanddel af Repertoiret. Saa højt som i denne Operettes „tætte Forening af
Ord og Toner” naaede Weyse ikke i sine andre Theaterarbejder, af hvilke han
l) Et Brev fra ham besynger endog paa Hexametre et Middagsbords Enkeltheder.
Fig. 211. Weyse som ung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
