Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theatret, men da denne Stilling sletikke passede ham. søgte han om Fritagelse
derfor mod at oppebære Kammermusikusgage for at spille ved Hoffet og
komponere hverandet Aar til Hoffet eller Theatret. Han fik tilstaaet en Gage af
300 Rdl. — medens Weyse nød en mere end tre Gange saa stor offentlig
Komponistgage. 1S28 skaffede Elverhøj ham Professortitlen, men ingen
størrtyUnder-støttelse. — Lyspunkterne i Kuhlaus Liv var Rejserne. Et ensformigt Stueliv
passede ham mindsTlif alt. han var lykkelig ved den Afveksling og Forfriskelse,
Rejserne skaffede ham. Syerrig besøgte han fire Gange, gav Koncerter i
Stockholm og blev Medlem af det musikalske Akademi; men mere betød
Tysklandsrejserne. 1816 var han i Hamburg. 1821 tiltraadte han en Rejse, der varede
over et Aar og førte ham til Leipzig, sachsisk Schweiz. Wien og Munchen,
derimod ikke som planlagt til Italien; senere (1825) kom han paanv til Wien og
gjorde her Reethovens Rekendtskab. Reethoven boede den Gang i Baden ved
Wien og førte i Omgang med den noget tvivlsomme unge Violinist Karl Holz
et muntert Liv (jfr. foran pag. 321). Kuhlau traf ham da ikke som den
menneskesky Mester, men som den gemytlige Kammerat, der kaldte Kuhlau: der
grosse Kanonier, — thi Kuhlau var i Tyskland bekendt for sine ofte
humoristiske Kanon-Bidrag til ,ÅUge»i. ilusikzeitung* —, fejrede hans Besøg med
Champagne-Gilde, hvor det maa være gaaet lystig til, og gav ham til Afsked sit Billed
samt en Kanon med den barnlig vittige Tekst Kiihl nicht lau. — Sine sidste Aar
tilbragte Kuhlau i Lyngby. Næringssorger og begge hans Forældres Død i samme
Aar svækkede hans Helbred, og saaledes ramtes han des haardere. da en
Ildebrand (1831) øgelagde hans Hjem og dermed en Del Manuskripter, hvis Udgivelse
han med Vilje havde udsat for at tære paa Honorarerne i daarlige Tider. Han
blev saa angrebet, at han maatte lade sig indlægge paa Frederiks Hospital1), og
en Koncert foranstaltedes af Weyse til hans Fordel. Han kom sig vel nogenlunde
igjen, indrettede sig en Lejlighed i Nyhavn og begyndte at komponere. Men
Sygdommen vendte tilbage, og den 13. Marts bukkede han under for den.
Kuhlaus Kunstnerpersonlighed var væsentlig forskellig fra Weyses.
Ogsaa han kom ung hertil fra Tyskland og skrev ikke blot Musik
til dansk Tekst, men hans Frembringelser blev et.Led i dansk Musiks
Udvikling. Alligevel blev han aldrig selv dansk, som Weyse var
det. Ikke just fordi han stadig foretrak tysk Sprog i Tale som i
Skrift og aldrig ret lærte dansk, men fordi han besad et Gemyt, der
ikke kunde slaa sig til Taals i de smaa kjøbenhavnske Borgerforhold,
fordi han var mere kosmopolitisk anlagt, og fordi han besad
Kunst-ner-Zigøjnerblodet. Han kunde ikke, saaledes som Weyse, sidde som
1) Ifølge Brickas Kuhlau-Biografi i William Shakespeare udgivet af „Samf. til Udgivelse af
dansk Musik1* skal Kuhlau være død paa Frederiks Hospital. Dette Hospitals nuværende
Inspektør har imidlertid velvilligst meddelt Forf., at Kuhlau er død cL 13. Marts (ikke som
ellers overalt anført 12. Marts 1832 og indbragt som Lig paa Hospitalet; hans Bolig var
Nyhavn Nr. 12, og som Dødsaarsag angives Nervesvækkelse. Da Hospitalets Kapel i hin Tid
ikke sjældent benyttedes til Hensættelse af Lig fra Byen, er det antageligt, at Kuhlau er
død i Hjemmet og derfra overflyttet til Hospitals-Kapellet. Tænkelig er det jo rigtignok, at
Præsten har indført Indbringelsesdagen uvidende om, at Dødsfaldet allerede skete den
forrige Dag (mulig kun nogle Timer forud). Efter en Bemærkning i Dødeprotokollen mener
Inspektør Teissen, at Kuhlau rimeligvis er begravet fra Hospitalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
