Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 305. J. F. Frøhlich
1827 blev han Kordirigent ved Theatrel og 1836 efter Schall Koncertniester.
saa-ledes at han under Interregnet, indtil den faste Kapelmester udnævntes, dirigerede
Operaerne (ved Siden af Bredal og Funck). Allerede 1844- maatte han imidlertid
paa Grund af Hjærneslag opgive al offentlig Virksomhed. Frølich var en meget
afholdt Violinspiller ved de musikalske Selskabers Koncerter, hvor han mest
foredrog egne Kompositioner, og han var en
af de første Kvartetspillere her i Landet.
Han blev Musikforeningens Formand ved
dens Stiftelse 1836. Som Komponist
debuterede Frøhlich ved to Strygekvartetter og
1833 fik han en paa en længere
Udenlandsrejse til Frankrig og Italien komponeret
Symfoni opført. Den dømtes af Publikum,
der da var lidet udviklet til at nyde
symfonisk Musik, som for lærd og kunstig, men
Kritiken roste særlig Instrumentationen,
der sagtens har været paavirket af Kuhlau,
for hvem Frøhlich nærede stor Beundring.
Størst Betydning har dog Frøhlichs Musik
til Bournonvilleske Balletter, navnlig til
den populære Valdemar (1835), Festen
i Albano og Erik Menveds Barndom. I
de to Balletter, der behandler Stof fra
Fædrelandshistorien — set gennem
Inge-mannske Briller — harFrøhlich anslaaet en udpræget Nationaltone og navnlig gælder
dette Erik Menveds Barndom (1843), en kraftig, ejendommelig rytmisk Musik, hvori
Folkevisen anvendes (Riberhusmarschen) og som er en direkte Forløber for
Hart-manns Balletmusik (hvorved dog skal bemærkes, at Hartmanns Musik til Olaf
den hellige, hvori Stiklestad-Slaget, var fremkommet før Erik Menveds Barndom).
Ligesom Frøhlich staar Ivar Fr. Bredal (1800—64) baade i de udøvende
og frembringende Musikeres Kreds. Han var en Tilhænger af Kuhlau og havde
nogen Vanskelighed ved at staa sig overfor Weyses store Parti og nærmest
derfor blev kun ringe Sceneheld beskaaret hans to Operaer: Bruden fra
Lammermoor (H. C. Andersen) og Guerillabanden — uagtet ialtfald den første
skal have vist hans Talent og livfulde dramatiske Anlæg. Skuffet trak Bredal
sig tilbage og komponerede kun lidt. Han var ung kommet ind i Kapellet, var
en dygtig Violinist (og Bratschist) og blev selv tredje Koncertmester efter Schall.
Ved hans Side stod da foruden Frøhlich Peter Funck (1789 — 1859), der
var en duelig Violinist men ingen betydelig Musiker, og som nærmest synes at
skylde sin Slægtning Schall sin mere fremskudte Stilling. Hans Broder
Frederik Christian Funck (1783- 66) var derimod en fremragende Violoneellist,
den første danske Virtuos paa dette Instrument, der endog optraadte som
Koncertspiller i Paris og i det Hele vandt et anset Navn i Udlandet. Hjemme
virkede han navnlig som fortræffelig Lærer.
Det samme var Tilfældet med Violinisten Fred. Thorkildson Wexschall
(1798—1845), der fødtes i Kjøbenhavn af norske Forældre af Bondeæt. Ogsaa
Wexschall optraadte — ligesom Frøhlich — som Vidunderbarn og kom endnu i
Drengealderen ind i det kgl. Kapel. Han var Elev af Lem og Tiemroth. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
