Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.s Tronbestigelse. Denne Konges — om end noget overfladiske —
Kærlighed til de skønne Kunstner, var ogsaa bekendt i Udlandet og
herved blev der dobbelt Grund for Virtuoserne til at gæste
Kjøben-havn. Heiberg ser meget klart Betydningen af de gode Virtuosers
Besøg og fremhæver L i s z t s Nærværelse i Kjøbenhavn som „ et
Fænomen. der aldrig vil glemmes". Og han lægger meget Vægt paa „det
ønskelige i, at vi stedse maa besidde en italiensk Troupe i vor Midte",
derved vil Kjøbenhavn allerede fra politisk Side set komme op i
Klasse med de største og intelligenteste Hovedstæder i Verden, og
det vil forjage det „Kleinstadtische", som Byen især har at kæmpe med.
Det blev vistnok især Hoffet og Aristokratiet, der i Forening
med de jødiske Kredse holdte Italiener-Operaen i Live; at denne
bidrog til at fremme en vis Art Musikinteresse, er udenfor Tvivl, men
at den egentlig greb ind i dansk Musikliv, kan ikke paastaas, og
uagtet Kjøbenhavn i flere Aar havde en, dog ikke meget
storstadsagtig. fast italiensk Opera, er det vel værd at fremhæve, at ingen
betydelig dansk Musiker paavirkedes af den italienske Musik, og
at næppe nok den italienske Syngemaade fik synderlig Indflydelse
paa vore hjemlige Sangere.
Imidlertid den „italienske Trup“ i Kjøbenhavn er et musikhistorisk Faktum,
som ikke bør forbigaas. Det var i 1841, at Staden første Gang fik en selvstændig
Italiener-Opera, en Afdeling af det italienske Selskab i Berlin. Den begyndte først
under Savios, derefter under Grev Marasinis Ledelse, sine Forestillinger paa
Vesterbros Theater, senere fik den Hjemsted i Hoftheatret ved Christian d. VIII.s
Interesse og Velvilje — han, der fra Udlandet hjembragte et Mode-Sværmeri
for italiensk Operamusik. I Hoftheatret, der blev oppudset, dekoreret og
nyindrettet, residerede ogsaa de følgende italienske Operaselskaber navnlig det, der
havde den fortræffelige Bassanger Napoleon Torre til Direktør og Agent
Car-stensen til Meddirektør. Berømte Navne fra disse Italieneraar — var foruden
Nap. Torre, Tenorsangerne Rossi og Benedetti, Sangerinderne Secci-Corsi
og navnlig Felicita Forconi — alle Genstand for det gode
Kjøbenhavner-Sel-skabs Forgudelse, men som det synes gennemgaaende mere udmærket udrustede
Natursangere, og undertiden varmblodige Fremstillere, end egentlig højt udviklede
Sangkunstnere. Men disse store, varme og glansfulde Stemmer, denne fulde,
strømmende og daarende bel canto, der var noget væsentlig Nyt herhjemme,
berusede Kjøbenhavnerne, som den et godt Aarti havde beruset andre evropæiske
Lande og Byer. Italienerraptusen kom sent over Kjøbenhavn, men den fandt
en frodig Jordbund og slog for en kort Tid solide Rødder deri. — EL
Naturtalent var ogsaa Operaens ildfulde Dirigent Sperati1.
At Forestillingerne maalt med en mere kritisk Alen ikke altid rangerede
1Paolo Sperati (1821—84) kom 1840 til Stockholm, kort efter til Kbhvn., var her til
1849 og drog derefter til Christiania, hvor han virkede med Held i forskellige Stillinger
til sin Død. —1 Sæsonen 1847—48 ledede den fremragende Dirigent Angelo Mariani den
italienske Opera, hvorfor Riemanns Musik-Lexikon ved en Misforstaaelse kalder ham
„dansk Hofkapelmesteru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
