Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stor som Menneske og som Kunstner .... De har vist mig en Velgjærning, for
hvilken jeg evig vil takke Dem.“ I Brevet udtaler Gade Haabel om selv at
komme til Leipzig. Her var Symfonien opført med straalende Held d. 1. Marts
1843 under Mendelssohns Ledelse. Gade havde da faaet Stemplet i Tyskland;
snart efter opnaaede han endelig en offentlig Understøttelse af Fonden ad usus
publeos og skyndte sig til Leipzig. En lille Tid stanser han paa Vejen i Berlin,
men han „maa snart se Mendelssohn, jeg længes meget efter ham . .. Saalerne
brænder mig undertiden under Fødderne af Begjærlighed derefter.* I Oktober
1843 træffer han saa Mendelssohn og bliver „aldeles forelsket i ham*. — I den
følgende Maaned opførte Musikforeningen Gades Symfoni og denne Opførelse blev
„et afgørende Slag* overfor Foreningens Administration som overfor det
kjøben-havnske Musikpublikum — uagtet Glaser, som det synes, ikke var nogen synderlig
forstaaende Leder af Værket.
Meget hurtig kom Gade nu ind i hele det frodige Musikliv, der i Leipzig
samledes om Mendelssohn. Han blev optaget i dennes Hjem som en god og
længe savnet Ven; han lærte Schumann at kende, og denne tog sig som Kritiker
med stor Varme af Gades Kunst, han blev Ven med Ferd. David og med Hiller,
dirigerede sin Symfoni i Gewandhaus og spillede Bratsch, Side om Side med
Mendelssohn, ved dennes Førsteopførelse af Oktetten — og han fulgte endelig
med til Berlin for i Potsdam at overvære den berømmelige Opførelse af
Skær-sommernatsdrømmen med Mendelssohns Musik.
Han var lykkeberuset over sit pludselige Ry, over det Kunstnerliv, han saa
uanet kom midt ind i, og over den venlige Modtagelse, der overalt blev ham til
Del, og som for en stor Del skyldtes hans elskværdige, naive, beskedne og
humorfyldte Væsen og den Romantik, der omgav denne unge Musiker med de
Mozart-lignende Ansigtstræk fra det fjærne, lidet kendte Norden. Men han synes at
have taget Situationen med en vis dansk Sindighed, og Berømmelsen steg ham
aldeles ikke til Hovedet.
Utvivlsomt kom Gade under den stærkeste Paavirkning af Felix
Mendelssohns Personlighed, der var Gades i alle Henseender overlegen, og sandsynligvis
har de noget selvbehagelige og herskelystne Sider af Mendelssohns Natur med
Glæde taget mod den ubetinget hengivne Musikers Beundring. Om Mendelssohn
ogsaa drog Gade til sig for i dette unge Talent at have en sikker Støtte mod
det ikke helt lille Schumannske Parti, der med mer eller mindre Ret stod
uvilligt overfor Mendelssohn — eller mod den just opdukkende Rich. Wagner, faar
staa. Historisk er intet endnu bevist derom, man maa nøjes med Sandsynligheder
og Gisninger.
Imidlertid var ikke Leipzig, men Italien det egentlige Maal for Gades Rejse.
Derhen drog han da ogsaa snart efter (i Marts 1844). Italien overvældede ham
og hans ungdommelig lyriske Breve til Forældrene i Kjøbenhavn strømmer over
af Begejstring over Syden. Denne Begejstring holdt sig gennem Aarene; Gade
gensaa aldrig Syden men talte i sin Alderdom med samme Henrykkelse derom
som i Ungdomsbrevene1). Og midt under Opholdet i Rom indtraf saa det Brev
fra Direktionen for Gewandhauskoncerterne, hvori Gade opfordredes til at over-
*) I 1870 skriver den svenske Musiker Hägg, der var en af Gades faa Privatelever: Han foretrak
(som Maal for Häggs planlagte Studierejse) Italien, fremfor alt Rom. Der er alting stort og
mægtigt og udvider Blikket, sagde han, og for en Kunstner er et Ophold i Syden af
gennemgribende Betydning. Han fortalte med Begejstring om sit eget Ophold i Italien, da han var
nogle og tyve Aar gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
