Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derfor skaltede han ikke blot Mozart men f. Ex. ogsaa Gluck saa
højt. Hvad der gærede af Uro, Lidenskab eller Fremstræb var ham
imod. han saa’ ængstelig derpaa som paa noget opstyltet uægte,
noget der ikke tjænte Kunsten, men Kunstnernes Person. Til alle
Tider havde han baaret en vis Blufærdighed til Skue; det glædede
ham ikke mindst paa hans Ungdoms- og Manddomsrejser, at han
ikke havde kastet sin Personlighed ind paa Slagmarken, men at
Sagen selv havde sejret. Han bar disse Sejre med naturlig Ynde,
talte med det Lune og den Humor, der var hans Væsen, spøgefuldt
overlegent om sin Berømmelse og de Udmærkelsestegn, der blev
ham tildel, — om han saa end paa den anden Side. naar det gjordes
behov, kunde iklæde sig den kølige Fornemhed, der holdt treSkridt
fra Livet og som undertiden stødte fra ham ved første Møde.
Trangen til at være paa den lyse, ikke altfor bevægede Side
af Livet, Uviljen mod det voldsomt lidenskabelige eller oprørske,
den personlige Blufærdighed, den lune Humor, der tager selv store
Ting med et stille Smil og ikke imponeres af pathetiske Positurer,
var Egenskaber hos Gade. der betegner ham som dansk Mand.
Som Dansk følte han sig stærkt, som Dansk glædede han sig
over sit evropæiske Ry. Fra ung af havde han næret sin Aand af
dansk Digtning og dansk Folkemusik, og gennem hele sit Liv elskede
han dansk Natur; mest frydede han sig ved den sjællandske Sommer
med dens grønne og gule Frodighed, ved Solblinkene i Skoven og
ved Markernes bløde svungne Linjer med de spredte pyntelige
Buskadser. Og — hvad der er ret betegnende — han havde
Forkærlighed for Naturen i en vis Begrænsning; elskede den derfor i
dens mere rolige Orden, som i de store Slotsparker, medens de vide
Udsyn og det aabne urolige Hav havde mindre Tiltrækning for ham.
Og dansk var og blev Gade i sin Musik. Man har ganske vist
sagt og skrevet, at der i Gades Kunst var to Perioder, af hvilke
kun den første var national-præget, medens den anden — i Tid
den længste, nemlig omtrent fra Gades Hjemvenden — var
kosmopolitisk og nærmest en Fortsættelse af Mendelssohns Art og Retning.
Imidlertid, denne Paastand er kun tildels rigtig, og den er da ogsaa
navnlig fremsat af tyske Forfif., der maatte savne den fine
For-staaelse af, hvad der umistelig blev ved at være Gades danske
Ejendommelighed.
At der paa den anden Side var en Deling i Gades
Kunstfrembringelse, er sikkert og let at faa Øje paa. Til en vis Grad viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
