Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturel gjorde, at Gade blev den mere fremskudte, officielle Leder af
Musiklivet, hvis myndige Aand og ordnende Haand gjorde sig
gældende overalt, medens Hartmann foretrak en mere tilbagetrukken
Tilværelse og kun traadte noget stærkere i Forgrunden, da han
efter Gades Død var det eneste faste Midtpunkt i dansk Musikliv.
Og hertil kom, at Hartmanns kunstneriske Udvikling var en ganske
anden end Gades, ja næsten dannede en Modsætning dertil. Ti
medens Gade ungdommelig dristig traadte frem med Værker, hvori
hans Aands-Retning og selvtillidsfulde Stræben tydelig stod præntet,
medens Gade fra første Færd för iltert og ildfuldt frem og tidlig
følte sin Førernatur, var Hartmann længe søgende og famlende;
sindig gik han til Værks, lod sine Ævner have Tid til at gro og
vokse, ret som om han fra Begyndelsen vidste, at der vilde blive
ham et rigeligt Aaremaal forundt til at modnes til den fulde
Originalitet — og aldrig blev Føreregenskaberne de mest fremtrædende
hos ham.
Johan Peter Emilius Hartmann1) fødtes d. 14. Maj 1805 i Kjøbenhavn.
Hans Fader var den pag. 929 omtalte Organist og Kantor Aug. Wilh.
Hartmann, Sønnen af Baldurs Døds og Fiskernes Komponist. Gammelt Musikerblod
randt da i Drengens Aarer. men hans Fader var imod, at Musiken valgtes til
Ene-Studium. Den unge Hartmann blev sat i Borgerdydsskolen og med sin flittige
og paalidelige Natur passede han sine Pligter. Et jævnt, roligt og lykkeligt
Barndomsliv levede Hartmann; hans Moders Stilling som Kammerfrue hos den
lille Prins Frederik (senere Frederik den Syvende, Hartmanns
Jævnaldrende) forte med sig, at Familien om Sommeren boede paa Sorgenfri Slot, om
Vinteren paa Amalienborg. — Men tidlig havde der „kriblet noget’ i den unge
Hartmann, noget der førte hans Tanker langt hort fra Skolepligterne. Det var
Musiklysten; og denne voksede, da Drengen begyndte at faa Undervisning i
Violinspil, og ledsagede sin Fader til Kirken, naar han spillede det mægtige Orgel.
Navnlig dette mangestemmige Instrument lokkede, og snart havde han lært saa
meget, at han kunde hjælpe Faderen i hans Gærning. Weyse blev da
opmærksom paa Drengens Begavelse, og denne beundrede Mesters Raad. at de lovende
Ævner burde dyrkes alvorligt, havde naturligvis afgørende Betydning for Aug.
Wilh. Hartmann. Student skulde Sønnen imidlertid være, og han blev det i en
ret ung Alder (1822) — men Tanken om Musikervejen laa ikke længer fjærn. To
Aar efter Eksamen fik Hartmann Udnævnelse som Organist ved Garnisons Kirke,
og Aaret efter optraadte han offentlig som Komponist med en Kantate, der var
helliget det Instrument, som tidligt havde kaldt paa hans Musikerævne og som
han dyrkede hele sit Liv med Forkærlighed: Orglets Pris (til en Oehlenschlägersk
1 Mindre Biografier og Karaktersstiker af C. Thralie (i Danske Komponister), Will. Behrend
iStudentersamf. Smaaskr. 1895i, A. Hammerich iLetterstedske Tidsskrift 1900 , Ch.
Kje-ru 1 f (Nordisk Musiktid.), H. Ploug (i Dansk Tidsskrift 1900), S. Levysohn (i Ord och
Bild 1905) m ft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
