Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Hartmanns Produktion. Han vendte tilbage til — eller rettere
han fortsatte med — mere almindelig holdte Værker, og først efter
seks Aars Forløb dukkede det Nationale atter op i hans
Frembringelser (dog igen mere glimtvis) i den udpræget „oldnordiske" Musik
til Olaf den Hellige (1838). Men fra 1840 (Syi’.sorerr/oy-Musiken i den
oprindelige Skikkelse) bliver den hjemlige Tone i dens forskellige
Udtryk efterhaanden mere og mere bevidst hos Hartmann. Efter
Musiken til Hakon Jarl følger — rigtignok med Indskud som den
mere universelle Prissonate — Liden Kirsten (1846), der helt bygger
paa Folkevisen, og som ved Siden af lidt Spohrsk Smægten viser
et rent dansk Fysiognomi. Herefter kommer ganske vist en
kortere Periode af mindre nordisk Præg, hvori bl. a.
Sulamith-Sangene. hvis helt sydlandske Glød — navnlig i den herlige sidste
Sang: Din Dejlighed glemmer jeg aldrig mer —, er en Sjældenhed
hos Hartmann, der, naar han overhovedet beskæftiger sig med
det Erotiske, søger et kysk, naivt eller skælmsk Udtryk derfor.
Men Folkevisen hersker snart igen i hans Musik, den henrivende
Idyl: En Sommerdag er bygget over en af vore skønneste
Vise-melodier; samme Aar opstod Musiken til Et Folkesagn og det næste
Aar den i nordisk Stil holdte Orgelsonate i g-moll. Snart efter kom
Mellemaktsmusiken til Hakon Jarl, og efter en Stund at have dvælet
i Paludan-Mullers kølig græske Luftlag (Dryadens Bryllup), var
Hartmann atter fuldt optaget af den oldnordiske Sagnverden i
Ballet-musiken til Valkyrien. Alt hvad Hartmann herefter skrev var
udpræget „nordisk" Musik, enten han behandlede nationale Sujetter som
Thrymskviden, Vølvens Spaadom, Yrsa, skrev Festmusik som
Universitets-Kantaten eller Kantaten ved Christian d. 9.s Jubilæum,
komponerede absolut Musik som Klaversonaten op. 80 eller skrev
Salmemelodier og anden kirkelig Musik som Luther paa Wartburg
eller Hellig tre Kongers Kvad — den nordiske Tone var nu bleven
den ligesaa ejendommelige som naturlige Udtryksmaade for Hartmann.
Medens Gade tidlig opgav at dyrke det udpræget nordiske, idet
der, som han selv udtrykte det, „ikke var mere at gøre derudaf",
fandt Hartmann just deri en stadig Foryngelse og Styrke for sin
Kunst. Og da Hartmann sent havde fundet denne sin
Ejendommelighed, fyldte den ham ganske og han slap ikke igen, hvad der saa
nøje faldt sammen med hans Naturel og kunstneriske Ideal. Om
national-politiske Indflydelser har gjort sig gældende, om Hartmann
blev saa særlig nordisk gennem Skandinavismen og saa dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
