Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
støttelse af Fonden ad usus publicos, og en aarelang Udenlandsrejse førte ham
navnlig til Italien. Her levede han et frodigt Kunstnerliv, og studerede i Kirker
og paa Bibliotheker den gamle Kirkestil, der, som han skriver hjem, „næsten er
aldeles ukendt hos os“, samt uddannede sig praktisk i Sang. For at fuldende
sin Sanguddannelse opholdt Rung sig endnu nogen Tid i Paris.
1840 vendte Rung tilbage til Kbhvn. medbringende en Samling italienske
Folkeviser, som han udgav og tilegnede Meyerbeer. Han blev en yndet
Sanglærer og fik 1842 Udnævnelse som
Synge-mester ved det kgl. Theater. I denne
Egenskab arbejdede han ivrig for at gøre
Sangerne delagtige i sine Erfaringer og
Kendskab til italiensk Sangkunst og blev en
betydningsfuld Fortsætter af Sibonis
Gær-ning, idet han uddannede Sangere som
Fruerne Gerlach, Liebe, Riise, den
tysk fødte Pauline Lichtenstein, der
blev hans Hustru (1841), Schram, Chr.
Hansen og Simonsen.
For Theatret komponerede Rung Musik
til en hel Del Dramaer (Svanehammen,
Lykkens Blomst, Søstrene paa Kinakullen),
samt flere Operaer, af hvilke Stormen paa
Kjøbenhavn (1845, Tekst af Overskou) vel
{ mest gjorde Lykke, fordi den som nævnt
stod i Forbindelse med de skandinaviske
Rørelser.
1851 stiftedes under Rungs Førerskab
Cæciliaforeningen. Spirerne dertil laa dels
i den førnævnte „Skandinaviske Sangforening^ Koncerter, paa hvis Programmer
Rung havde indsmuglet gammel italiensk Sang-Musik, dels i Dyrkelsen af denne
Musik i private Kunstnerkredse. Den Musik, Rung her fremførte, var den Gang
helt ukendt i Kjøbenhavn, men havde i Rung en brændende varm og sjælden
for-staaende Forkæmper. Med stor Energi stred han for selv i trange Tider at holde
sin Forening oppe. Det lykkedes, og til sin Død stod Henr. Rung i Spidsen for
Cæciliaforeninyen, som derefter lededes midlertidig af Paulli, for (1877) at gaa
over i Sønnen Fred.Rungs Hænder, under hvem Cæcialiaforeningen har fortsat
sin i vort Musikliv saare betydningsfulde Mission under stadig stigende Interesse
(og da ventelig ogsaa Forstaaelse) fra Publikums Side. Tiderne har medført, at
Cæciliaforeningen i Aarenes Løb noget har fjæmet sig fra sit oprindelige Formaal
at opføre „klassisk italiensk Musik fra ældre Tid“. Baade fransk og tysk Musik
og det undertiden af en hel ny Dato er blevet fremført, naar de blot nogenlunde
faldt indenfor den Ramme, Foreningens Navn angiver. Men det musikhistoriske
har stedse givet Cæciliaforeningen dens Hovedpræg — og vil vedblive at gøre det.
Rung komponerede en stor Mængde Romancer og Sange for een og flere
Stemmer, der stod i høj Yndest hos hans Samtidige, og af hvilke mange endnu
er kendte og skattede, dels som Husmusik, dels som Nationalmelodier eller som
Kirke- og Skolesange. Disse Sangkompositioner udmærker sig ved megen naturlig
Melodiøsitet og oftest ved et folkeligt Præg — de let bevægede, nu og da lidt
overfølsomme Melodier kan undertiden minde En om Rungs Forkærlighed for
Fig. 322. Henrik Rung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
