Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. C. Lumbye, et Kjøbenhavnerbarn med lidt svensk Blod i Aarerne
(Moderen var fra Malmø), blev født d. 2. Maj 1810. Hans Fader var
Vagtmester og med denne fulgte Drengen til Randers og til Odense. Tidlig havde
han faaet Musikundervisning og hans Talent for at skrive Marscher og
Smaa-sange havde givet sig til Kende. 1829 blev den unge Trompeter efter Ansøgning
forsat til den kgl. Livgarde tilhest i Kbhvn., hvor han fuldførte sin Uddannelse
og fortsatte sin begyndte Komposition af Dansemusik, der dog først ret fik Fart
og Retning, efterat Lumbye (1839) havde
lært et tysk Orkesters Foredrag af Lanners
og Strauss’ Danse at kende. Opildnet af
disse Koncerter kastede han sig end ivrigere
og mere bevidst over Dansemusiken,
samlede sig et eget lille Orkester og gav
Soiréer i Hotel d’Angleterre, hvor hans egne og
de tyske Valsekomponisters Frembringelser
stod paa Programmet. Disse Soiréer blev
en yndet Adspredelse for Kjøbenhavnerne,
det er dem, hvortil der sigtes i Emilies
Hjærtebanken („Forleden min Tante til
Lumbye tog mig hen“). Da saa Tivoli
aabnedes 1843, fulgte det næsten af sig
selv, at Lumbye kom i Spidsen for
Koncertsalens Orkester — og fra nu af steg
hans Popularitet i den Grad, at han for
det brede Publikum blev den mest kendte
og skattede Repræsentant for dansk
Musikliv. Foruden at opføre sine egne
Kompositioner — der i Tivoliaarene forøgedes
fra Sæson til Sæson, en Tidlang endog
ifølge Kontrakt fra Uge til Uge — og at
spille Lanners, Straussernes og andre fremmede Dansekomponisters Frembringelser
optoges Lumbye efterhaanden ogsaa af at fremføre de mere let tilgængelige Værker
af Musikens Klassikere, og ved disse „finere* Koncertaftener, der fra 1848 fik deres
faste Ugedag, opfyldte han noget af en Mission, ligesom hans velindspillede
Orkester (som omtalt) kunde blive Stammen i det senere Gadeske (Musikforeningen).
Til Tivoliaftenerne knyttede sig nogle af Lumbyes største Sukcesser saaledes den
næsten verdensberømte Champagne-Galop, der første Gang spilledes 1845, og
Drømmebilleder, der fremkom det følgende Aar. — Fra nu af var og blev
Lumbye Kjøbenhavnernes Yndling og Ven, men han udviklede i Fyrreaarene
yderligere sit Renomé som Dansekomponist til en Del af det øvrige Europa. Han
gjorde Kunstrejser med sit Orkester til Paris, Wien, Berlin, St. Petersborg og
Stockholm, og overalt fulgte Heldet ham; han anmeldtes med al Hæder afBerlioz,
komplimenteredes af Meyerbeer og kaldtes af Kritiken „Nordens Strauss” eller
„Strauss’ Jævnbyrdige” — Betegnelser saa anerkendende som i de Dage nogen
Dansekomponist kunde forlange dem.
I Tivoli dirigerede Lumbye til 1872 — i de sidste Aar havde aandelig og
legemlig Svækkelse, ikke mindst en voksende Tunghørighed, vanskeliggjort ham
at fyide sin Plads, men han var i den Grad indlevet med den, at han kun nødig
og næsten nødtvungen forlod den. H. C. Lumbye døde i Kbhvn. d. 20. Marts 1874.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
