Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sang Højt over Skovens Top (Chr. Winther) Optakten og det
melodiske Fald ved Ordene: der gaar en Stjerne op afgiver
Eksempel paa.
Ogsaa i Klaverledsagelsen til Sangene er Heise velgørende
naturlig og ægte musikalsk. De pranger ikke med sære overraskende
Harmonier, med indviklede Rytmer, med filtrede Kombinationer eller
glimrende Passageværk — alt saadant. der for let dækker, hvad der
er Romancens Kærne: Melodien. Hans Akkompagnementer er
ganske vist fyldigere, rigere og mere klavermæssige end hos nogen
tidligere dansk Romancekomponist; de vil noget mere end
Akkompagnementerne hos Weyse, hvor Klaveret nærmest kun støttede
Sangen, de forøger og uddyber Stemningen; foruden at støtte
Sangmelodien sætter de den i en fuldere og rigere Belysning.
Paa dette Punkt er der forøvrig — ligesom ogsaa til dels i
melodisk Henseende — en kendelig Udvikling at paapege fra de ældste
Romancer (Dyvekes Sang af Hauch, Aladdins Vuggevise, de fire
Plougske Folkeviser og Chr. Wintherske Kærlighedssange), hvor
Klaverledsagelsen endnu er væsentlig understøttende og ikke meget
forskellig fra den Weyseske, over de Lenauske Schilflieder, hvor
Akkompagnementet maler Stemningsbilledet gennem en af Melodien
afhængig Figur (særlig Triibe wird og Auf dem Teich), til de senere
Sangcykler som Sydlandske Sange, Digte fra Middelalderen,
Aare-strupske Digte og Dyvekes Sange. Her er Akkompagnementerne
ret langt fjærnede fra Forgængernes Stil, kunstfuldt og harmonisk
fyldigt udarbejdede som de er det, i Virkeligheden af en moderne
Type. Undertiden gaar Klaverledsagelsen helt sin egen Vej, som naar
den i Aften paa Loggiaen lader Stjærnerne flimre paa den dunkle
Nathimmel, eller i den prægtige Der staar et Bryllup i Frankrig
spiller op til den stolte Bryllupsdans. Men aldrig vanskeliggør den
dog Opfattelsen af, hvad der for Heise var og blev Hovedsagen,
Sangmelodien.
Med ret æstetisk Sans havde Heise altid ladet det lyriske været
overvejende, ja eneraadende i sine Romancer, for det episke
(Balladen) gik han i Reglen af Vejen, og han undgik Fristelsen til at
omforme Romancen til dramatiske Scener. Hellerikke hans anden
Musik, — maaske ene med Undtagelse af Efter aarsstormene, viser
dramatiske Træk — saalidt som hans Sangspil Paschaens Datter, i
hvilket man maaske kunde finde Spor af italiensk Paavirkning. Det
var da et overraskende Indtryk, Operaen Drot og Marsk fremkaldte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
