Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Komponister med særlig Iver og Held dyrker1. Lyriken ligger det
danske Naturel nær, ogsaa Litteraturen strømmer jo over af Lyrik,
selv om den sjældnere skrives paa Vers. Paa det større Korværks
(Kantatens) Felt har dansk Musik stadig, efter Gades
ogHartmannsMønster, ydet et
forholdsvis rigeligt Bidrag,
og de yngre og unge
Komponisters
Arbejde viser, at
Trangen til at udtrykke
sig i de store
symfoniske Former
ingenlunde er i Aftagende,
snarere det modsatte.
I al den Musik,
som disse
Komponister med
kendelig Skabertrang og
-lyst frembringer, vil
man nu lettelig
kunne paavise
Indvirkninger fra den store
Musikverden; det er
ikke mere alene tysk
Indflydelse, der gør
sig gældende, omend
Paavirkning fra R i c h.
Wagner,
Johannes Brahms, og i ringere Grad fra Fr. Liszt og Anton
Bruck-ner er fremtrædende nok, men ogsaa fra norsk Tonekunst (Grieg
ogmaaske endnu mere Joh. Svendsen), fra fransk (César Franck),
italiensk og russisk Musik, ligesom ogsaa den i moderne fremmed
Musik — særlig den tyske — fremtrædende arkaiserende Tendens
har sat Spor herhjemme. Al denne forskelligartede Indflydelse er 1 2
1 Sorn Sangkomponister. der ikke er omtalt i det forrige, fortjæner at nævnes:
Jul. Steenberg (f. 1830, forhen Operasanger), Jakob Fabricius (f. 1840),
S. A. E. Hagen (f. 1842), Sophus Andersen og Arnold Nielsen, og
i en folkeligere Stil Frits Andersen (f. 1829) og S. Miskow (f. 1857) m. fl.
2 Hornbeck, f. 1840, er nu Kantor ved Trinitatis Kirke, i sin Ungdom udgav han flere Hæfter
Sange. s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
