- Project Runeberg -  Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890-1904 /
18

(1905) [MARC] Author: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den mest indtrængende Karakterudvikling. Langfred gaar og
tumler med en Opera: Undinen, til hvilken han er inspireret af
Ly dia. Den skal være et Digt om Havet. "Havet, som vil i land,
uroen omkring det faste. Husk, at havet speiler ogsaa himlen;
husk det! Speiler ogsaa himlen. For en længsel, du? Hvor maa
det ikke, — hvor maa ikke havet se tungsindig ind i uendeligheden?
Ikke sandt? For en længsel! Landet kan det ikke rokke, himlen
kan det ikke naa". Og han udvikler videre, hvordan Havet er
omkring Landet som Musiken omkring Livet. "Det, som gaar ud
fra det paa eventyr. Fortsættelsen ligesom. Det, som ikke kan
holdes. Ikke indhentes. Men heller aldrig faa ro." Og Ly dia
forstaar, at det igrunden er hende, han tænker paa ved alt dette.
Hun er Undinen. "Undinen, som rækker hænder mod himlen efter
mere. Speiler himlen, men har den ikke. Derfor udover!
Udover alt fast og uopnaaeligt. Baade omslynger og flygter. Ikke
sandt? Baade attraar og viger."

Saadan digter Langfred om Undinen. Og saadan drømmer
han om Lydia. Men han kommer ingen Vei med Motivet. Det
har for lidet Indhold for ham. Denne evige Længsel synes ham
idel Tomhed og Sentimentalitet. Og medens han bare tænker paa,
at han ikke kan arbeide, og gjerne fandt sig i den største Sorg,
blot den gjorde ham frugtbar, er hun bare optaget af sin
Kjærlighed. Men for at hjælpe ham finder hun paa, at de skal reise.

I tredie Akt skaffer Dr. Kann ogsaa Langfred Besked om
Lydias Fortid. Men yderst indirekte, saaledes at det nærmest
kommer hans Operatema tilgode. For Langfred vokser Undinen
nu op til den kolde, forfærdelige Naturmagt, hvis Væsen er at
bryde sig Vei mod sit Maal med uimodstaaelig Vælde. Hver
den, som stanser hende, dræber hun uden Naade og
Barmhjertighed. Og dermed har han faaet Ideen til "det største, han
nu kan gjøre": de moralske Aandekor, som skal fordømme
Undinen og styrte hende tilbage i Havet.

Naar Lydia forsvarer Undinen, finder hun de dybe
menneskelige Ord, som vi alle bøier os for: "Det, jeg forstod mig paa,
var hendes savn. Hendes smerte ved det, hun levede i. Hendes
længsel op til, hvad hun ikke kunde naa. Hendes higen efter
høiere livsform. Hendes tro paa at naa den ved at vinde en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:53:07 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolih2/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free