Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
komme ren Luft i Stuerne, — som Faderen siger. Og han dræber
hende, men selv gaar han tilgrunde paa den Gjerning.
Han har reddet sine Børn til Livet. Fru Bente i "Niobe" havde
bare den ene Udvei: at gaa med dem i Døden. Saa grusomme
Ofre kræver den strenge Nemesis.
De to Skikkelser, man mindes bedst fra denne Bog, er Terna,
Husets ældste Datter, og saa den gamle Toldinspektør, han som
har givet Bogen dens Titel. Dette Par, den unge Pige og
Bedstefar, der er saa ofte at se paa Smaabyens Gader, er sikkert det
smukkeste Billede fra det levende Liv, som JONAS LIE nogensinde
har tegnet. Og denne hvidhaarede Olding med det kloge,
skarptskaarne Ansigt, som vi synes, vi har mødt mer end engang rundt
om i Verden, han er en ægte JONAS LIE’sk Tænker og
Iagttager, utrættelig interesseret for alt menneskeligt, vâr og
mildtdømmende. Han er som Koret i de gamle Dramaer. Hans
Bemærkninger og Reflexioner lyder som et forklarende Akkompagnement til
Romanens mørke Handling og Begivenheder, og gjennem hans
Livshistorie uddybes dens Thesis, at kun ædle Naturer kan leve et
sandt Ægteskab. —
"Dyre Rein" (1896) er en Roman fra gamle Dage. Her
oprulles som i "Familien paa Gilje" Billedet af en norsk
Embedsgaard, hvor giftefærdige Døtre skaber Skjæbner og fremkalder
Forviklinger. Og vi faar paa JONAS LIES lune, troværdige Maade en
Række Interiører fra Livet paa den norske Landsbygd i Begyndelsen
af forrige Aarhundrede. Gaardens fædrene Myndighed,
Sorenskriveren, er den mest udprægede Modsætning til Kaptein Peter
Jæger: en fin, sky, uverdslig Natur, som vistnok udfører sine
Embedspligter med nøieregnende Punktlighed, men ellers trøster
sig med sin Violin og lader Verden gaa sin skjæve Gang. Den,
som repræsenterer det gamle brutale Standpunkt med Hensyn paa
ugifte Døtres Livsbestemmelse, er Tante Ra. Hun kræver Respekt
for Familiens Traditioner, hvor mange knuste Hjerter disse end
maatte fordre som Offer. Hun vil have Haand over de unge
Pigers Skjæbne, forat de skal kunne skjænke Slegten tilbage noget
af den Glans, som deres Far har forspildt ved sin Uverdslighed og
sit Violinspil.
Ind i denne stillestaaende, idylliske Hverdagslighed kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
