Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
LIE har havt det ypperlige Indfald at samle denne
Mangfoldighed af Skikkelser og Skjæbner indenfor en moderne
Oceandampers Kjæmpeskrog. Bogen begynder med en pragtfuld
Skildring af Indskibningen — et Stykke Prosa, som alene den store
Romanforfatter kunde magte. Og nu følger den sikre og
spændende Sammenslyngning af Intrigens Traade. Med overlegen
Kunst tumler Digteren sine Skabninger. Han lader os langsomt
se ind i deres Hemmeligheder, indtil omsider den store Katastrofe
stiller os Øie til Øie med selve deres Væsens Naturgrund. Han
samler dem til Afsløringen foran Dødens Dommedag. Men efter
Ildprøven ogsaa til nyt Liv i Dagens Virkelighed.
JONAS LIES hidtil siste Verk er Romanen "Ulfvungerne".
Der er noget i Anlægget af denne Bog, som kunde tyde paa,
at den er første Led i en hel Slegtssaga. "Et Blad af
Lidenskabernes Bog", saa lyder dens Undertitel, og Digteren har da
ogsaa ladet sig forlyde med, at det Emne, han denne Gang har
optaget til Behandling, ikke er udtømt med denne Fortælling.
Maaske er det Grunden til, at "Ulfvungerne" gjør et lidt flygtigt,
fragmentarisk Indtryk. Man har en Følelse af, at flere af Bogens
Figurer har Forudsætninger, som vi ikke faar Rede paa, —
kanhænde det kommer af, at de hører ind i en større Sammenhæng.
Allerede i Navnet Ulfvung har JONAS LIE antydet, hvilken
Afart af Menneskeplanten han denne Gang vilde tage for sig. Det
er en lignende Skikkelse som Anders Bratt i "Onde Magter", men
forenklet og forgrovet til en næsten umenneskelig Type paa det
raa og ryggesløse Magtbegjær. Denne Knut Ulvung, Skibsreder,
Grosserer og Konsul i en liden norsk Kystby, kjender ingen anden
Lidenskab end den at føle sig som Herre over hver Vilje og Evne,
som dukker op indenfor hans Synskreds. Med en Naturkrafts
Vælde og Uimodstaaelighed gaar han sin Vei mod Maalet: at gjøre
sig og sin Slegt til eneraadende og altbesiddende i det Samfund,
han tilhører. Han kjender ikke Skrupler eller Skaansel. Hver den,
som ikke bøier sig, knuses uden Naade og Barmhjertighed.
Og som Anders Bratt nærer han Parvenuens instinktmæssige
Had til den naturlige Overlegenhed og Fornemhed, som er
grundfæstet paa Traditioner og gammel Dannelse, — her repræsenteret
af en usynlig Modstander, Majoren paa Verket. Sine Døtres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
