- Project Runeberg -  Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890-1904 /
33

(1905) [MARC] Author: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

        Eg kjenner deg, du Trollheim graa,
        du Skugge Natt.
        Eg rømde rædd; men stundom maa
        eg sjaa deg att.

Saa følger Vers i jevn fortællende Stil, Billeder fra det stille,
trygge Dagligliv paa Bondens Gaard; malende Skildringer af
puslende Skygger og Skumringsro; af hemmelighedsfulde, mørke
Høstkvelder; af maanelyse, susende Høstnætter. Veslemøy viser sig:

        Ho er mager og myrk og mjaa
        med brune og reine Drag
        og Augo djupe og graa’
        og stilslegt, drøymande Lag.

        Det er som det halvt um halvt
        laag ein Svevn yvi heile ho;
        i Rørsle, Tale og alt
        ho hev denne døyvde Ro.
        Under Panna fager men laag
        lyser Augo som bak ein Eim;
        det er som dei stirande saag
        langt inn i ein annan Heim ...

Et mærkeligt Portræt! Og hvor dette Sprog høres rent og
sterkt! Det er, som vi ser for os Kunstneren, som lytter Klangen
ud af hvert Ord, hver nyslagen Form. GARBORG er her IVAR
AASENS Arvtager og Fortsætter. Han udhamrer og omsmelter det
gamle Sprogs rustne og mishandlede Smykker og Kostbarheder.
Han arkaiserer det halvt forfaldne Almuemaal; prøver og hærder
det, til han finder dets ædle malmrene Tone:

        Veslemøy ligg og drøymer
        i Morgonstundi graa
        og ser si sæle Syster
        for Sengebenken staa.
        Mjukt fløymer det kvite Lakan
        ikring den Skapnad fin;
<atb>so vent det skimrar og lyser
        med inderlegt Bivreskin.

        Eit Staup af Sylve klaare
        i magre Hand ho bèr.
        Dei store stille Augo
        med Sorg paa Veslemøy ser.
        "Du arme, unge Syster!"
        ho kved med kjærleg Sut,
        "her er den Kalken djupe,
tab>som du skal tørne ut."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:53:07 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolih2/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free